Derfor bør muslimske bønnekald forbydes

Hvorfor er det lige bønnekald, man vil forbyde, spørger imam i Dansk Islamisk Center, Naveed Baig, og islamolog Kasper Mathiesen i en kommentar i Berlingske:

”I de fleste samfund i verden, hvor muslimer og kristne historisk lever side om side, er både klokker og bønnekald en del af fælleskulturens lydtapet. Man er stolt af den eksistentielle mangfoldighed. Kirker og moskeer er naboer på centrale steder i hovedstæderne, som symbol på sameksistens og gensidig respekt.

Denne oldgamle religiøse praksis, et stykke enestående verdenskultur-arv, vil nogle danske politikere nu forbyde.

Kulturer ændrer sig, og i flere af vores europæiske nabolande er bønnekald allerede almindeligt enkelte steder.

Hvad betyder religionsfrihed egentlig for religiøse minoriteter i dagens multikulturelle Danmark?

Men måske er det på tide at samfundet anerkender de mere end 300.000 muslimske danskeres religiøsitet”.

24NYT: Et af grundelementerne i de vestlige frihedsrettigheder er, at religioner er særligt beskyttet mod forfølgelse. I dag udnytter muslimerne og deres danske proselytter som Kasper Mathiesen den religiøse fællesforsikring, religionsfriheden, som et våben til at underminere og udhule de grundlæggende værdier, som det danske samfund bygger på.

Der er mange grunde til at forbyde muslimske bønnekald i Danmark. Lad os nævne de vigtigste:

• Vi lever i et samfund, hvor der er religionsfrihed. Alle kan tro på, hvad de vil, og der skal være plads til alle, og det er netop religionsfriheden. Flere danske debattører gradbøjer imidlertid den danske religionsfrihed og mener, at et forbud mod bønnekald er at krænke religionsfriheden.
• Danmark har religionsfrihed, men ikke religionslighed. I grundloven står det sort på hvidt, at den danske folkekirke er en statskirke med en særlig placering i det danske samfund.
• Danmark er et kristent land med en historie og kultur, der bygger på kristne værdier. Kristendommen og den danske kirke har derfor forrang, også når det drejer sig om synlighed og lydbilledet i vores byrum og landsbyer. Derfor må kirkeklokkerne kime, men moskeerne skal være stille i det offentlige.
• Det muslimske bønnekald kan ikke sidestilles med kirkeklokker. De danske kirker kan påberåbe sig hævd, efter at de i århundreder har været en del af dansk kultur, og kirkeklokkerne formulerer heller ikke direkte religiøse budskaber i en ordstrøm ud over gader og stræder.
• Muslimske bønnekald ville blive opfattet både forkert, anmassende og provokerende af danskerne, som gerne vil være fri for at høre på en høj lovprisning af en religion, de ikke deler, på et uforståeligt sprog. Og derfor skal bønnekald forbydes.