Derfor fejrer palæstinensere mord på jøder

 

Festlighederne, der fandt sted på Vestbredden og i Gazastriben efter de seneste terrorangreb i Israel, er endnu et tegn på den voksende radikalisering blandt palæstinenserne og deres nægtelse af at anerkende Israels ret til at eksistere. Billedet: Gazanere viser deres støtte til terroristen, som myrdede tre mænd i Tel Aviv i forrige uge, foruden tre terrorister fra Islamisk Jihad som blev dræbt, efter at de havde åbnet ild mod israelske soldater. (Foto ved Said Khatib/AFP via Getty Images)
Af Khaled Abu Toameh–  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Festlighederne, som fandt sted på Vestbredden og i Gazastriben efter de seneste terrorangreb i Israel, er endnu et tegn på den voksende radikalisering blandt palæstinenserne og deres nægtelse af at anerkende Israels ret til at eksistere.

Glædesudbruddene, da palæstinenserne gik ud i gaderne for at uddele slik og messe slogans til støtte for terroristerne, minder om de festligheder, som fandt sted, dengang den irakiske diktator Saddam Hussein affyrede missiler imod Israel i 1991 under den Første Golfkrig, eller dengang Hamas, Fatah, Palæstinensisk Islamisk Jihad og andre terrorgrupper gennemførte selvmordsbombeangreb og myrdede i hundredvis af israelere under den Anden Intifada, som brød ud i året 2000.

Ud over at vise palæstinensernes mangel på respekt for menneskeliv og deres støtte til terrorisme beviste festlighederne endnu engang, at en palæstinenser, der myrder en jøde, er en helt, mens den, der søger fred med Israel, er en forræder.

En offentlig meningsmåling offentliggjort den 22. marts viste, at den palæstinensiske støtte til “væbnet kamp” imod Israel er steget fra 42% for tre måneder siden til 44%.

I palæstinensernes ordbog er “væbnet kamp” en eufemisme for forskellige former for terrorisme imod Israel, lige fra stenkast til skyderier, knivangreb, bilpåkørsler, raketaffyringer og selvmordsbombeangreb.

Meningsmålingen, som var gennemført af Palestinian Center for Policy and Survey Research, viste, at et flertal på 70% er imod en videreførelse af fredsprocessen med Israel.

Hvis der blev afholdt præsidentvalg til det Palæstinensiske Selvstyre i dag, ville Ismail Haniyeh, lederen af Hamas, den Iran-støttede terrorgruppe som ønsker at udslette Israel, ifølge undersøgelsens resultater slå den nuværende præsident for Selvstyret, Mahmoud Abbas. Desuden sagde et flertal blandt palæstinenserne, at de ville stemme på Hamas ved et parlamentsvalg.

Desuden ønsker 73% af den palæstinensiske offentlighed, at den 86-årige Abbas træder tilbage. Tidligere meningsmålinger har indikeret, at næsten 80% af offentligheden ønsker at se Abbas gå af.

Selvom de fleste palæstinensere siger, at de ønsker at se deres egen præsident forlade scenen, så synes den amerikanske regering at være blandt de få parter i den internationale arena, som vedbliver med at tale med Abbas og knytter håb til ham vedrørende den såkaldte to-statsløsning og efterfølgende fred med Israel.

Efter sit seneste møde med Abbas i Ramallah den 27. marts gentog USA’s udenrigsminister Antony Blinken på ny Biden-regeringens “forpligtelse på det basale princip” om en to-statsløsning:

“Både palæstinensere og israelere fortjener at leve med samme mål af frihed, muligheder, sikkerhed og værdighed, og vi tror på, at den i sidste instans mest effektive måde at give udtryk for dette basale princip er gennem to stater.”

Her kommer så en ubekvem sandhed for Blinken: meningsmålingen, som blev gennemført en uge før, han ankom til Ramallah, palæstinensernes de facto hovedstad, viste, at flertallet af palæstinenserne (58%) er imod to-statsløsningen. Hvorfor? De tror ikke på Israels ret til at eksistere.

Disse palæstinensere ønsker fred uden Israel, ikke fred med Israel. Den eneste fred, de forestiller sig, er en, hvor Israel ophører med at eksistere.

Det er – hvilket både denne og tidligere meningsmålinger har vist – grunden til, at de fleste palæstinensere bliver ved med at støtte Hamas, hvis charter åbent opfordrer til Israels udslettelse.

For dem er det en religiøs pligt at arbejde for “befrielsen af hele Palæstina, fra Jordanfloden til Middelhavet. Article 11 i dette charter fastslår følgende:

“Den Islamiske Modstandsbevægelse [Hamas] mener, at landet Palæstina er en islamisk waqf viet til fremtidige muslimske generationer indtil Dommens Dag. Den, eller nogen del af den, bør ikke bortødes; den, eller nogen del af den, bør ikke opgives.”

Article 15 siger:

“Den dag, hvor fjender tilraner sig en del af muslimsk jord, bliver jihad [hellig krig] til en individuel pligt for hver eneste muslim. Ved jødernes tilraning af Palæstina er det en pligt at rejse banneret for jihad.”

Hamas’ charter minder også muslimerne om profeten Mohammeds berømte ord:

“Dommens Dag vil ikke komme, før muslimer bekæmper jøderne, når jøden vil gemme sig bag sten og træer. Stenene og træerne vil sige Oh muslimer, Oh Abdullah, der er en jøde bag mig, kom og dræb ham.”

Meningsmålingen viste desuden, at et stort flertal blandt palæstinenserne (73%) tror på, at Koranen indeholder en profeti vedrørende Israels ophør. De fleste (57%) tror dog ikke på den påstand, som er blevet fremsat af nogle få muslimske lærde, om at der er vers i Koranen, som forudsiger det præcise årstal for Israels ophør: 2022.

Flertallet af palæstinenserne er således overbeviste om, at Koranen faktisk indeholder referencer til Israels ophør, de er blot ikke sikre på, hvilket år det vil ske. Denne overbevisning er et klart udtryk for ønsketænkning hos de fleste palæstinensere, især dem der festede, dansede og uddelte slik for at fejre de terrorangreb, som fandt sted i de israelske byer Be’er Sheva, Bnei Brak og Tel Aviv de seneste uger.

I en rosende omtale af den seneste bølge af terrorangreb i Israel sagde Hamas-lederen Mahmoud Zahar den 9. april: “Disse gentagne heltemodige operationer beviser en tydelig kendsgerning – at der ikke findes nogen fremtid for jøderne på vores palæstinensiske jord.”

Som meningsmålingen viser, så er det ledere som Zahar, palæstinenserne ville foretrække som deres præsident. En palæstinensisk leder, der taler om at udslette Israel eller myrde jøder, har en større chance for at blive valgt end den, der udtaler, at han er imod terrorisme og ønsker at arbejde for opnåelsen af en to-statsløsning.

For palæstinenserne er det langt vigtigere, at man tager eksamen fra et israelsk fængsel end fra et hvilket som helst universitet. Det er grunden til, at den tidligere premierminister i Selvstyret, Salam Fayyad, verdenskendt økonom og reformator uddannet i USA, kun vandt to pladser, da hans kandidatliste deltog i det seneste parlamentsvalg i 2006. Fayyads manglende popularitet tillægges hovedsagelig det faktum, at han aldrig har siddet i et israelsk fængsel for at have myrdet eller såret en jøde eller være engageret i terroraktivitet imod Israel.

En af årsagerne til den voksende radikalisering af palæstinenserne er den ondsindede opflammen fra Abbas og det Palæstinensiske Selvstyre imod Israel og jøder.

I dagene og ugerne før terrorbølgen begyndte, fortalte de palæstinensiske ledere deres befolkning, at jøderne har planer om at vanhellige og begå forbrydelser imod Al-Aqsa Moskeen i Jerusalem. Det er den slags bagvaskelser, som får terroristerne til at flamme op og styrker deres motivation til at gå ud og myrde jøder. Det er også den slags opflammende tale, som får flere palæstinensere til at hilse Hamas’ og andre ekstremisters våben velkommen.

De palæstinensere, der fejrer drab på jøder, har fået at vide af deres ledere, at terrorismen har som mål at få Israel til at holde op med at “begå forbrydelser” imod Al-Aqsa Moskeen. Dette er selvfølgelig helt og aldeles usandt, for lige siden Ramadanen begyndte, har titusindvis af muslimske troende frit og sikkert kunnet gå i moskeen til bøn.

Det er endnu et eksempel på, hvordan de palæstinensiske ledere har radikaliseret deres egen befolkning i en sådan grad, at mordet på unge jødiske mænd, som nød en stund i en bar i Tel Avivs centrum, bliver en grund til offentlig festivitas. Palæstinenserne er blevet radikaliseret og hjernevasket af deres ledere i en sådan grad, at fred med Israel eller en to-statsløsning opfattes som en oplagt mulighed for nedslagtning.

Imens fortsætter Biden-regeringen med at lade som om, Abbas og hans regering er troværdige partnere, og at israelere og amerikanere kan forhandle med dem.

Det havde været mere gavnligt, om Blinken havde fordømt festlighederne og offentligt lagt pres på den palæstinensiske ledelse om øjeblikkelig at standse den massive kampagne til opflammen imod Israel og glorificeringen af palæstinensere, som myrder jøder.

At ignorere jubelscenerne i de palæstinensiske gader og fortsat lade som om, det Palæstinensiske Selvstyre er en troværdig partner for fred, vil kun føre til yderligere vold og blodsudgydelse. Det er på tide, at Biden-regeringen og andre vestlige donorer begynder at banke i bordet og kræve et ophør af den giftige kampagne for at delegitimere Israel og dæmonisere jøder. Indtil det sker, vil vi fortsat se palæstinensere danse og uddele slik, fordi jødisk blod strømmer for deres fødder.

Khaled Abu Toameh er en prisvindende journalist med base i Jerusalem.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)