Derfor klamrer Danmark sig til internationale konventioner

Blandt danske jurister er der en opfattelse af international ret og internationale konventioner som noget særligt fint og næsten religiøst ukrænkeligt. Enhver hjemlig politisk debat bringes derfor til tavshed ved at henvise til, at det allerede er afgjort af en konvention, som ikke må krænkes, skriver prof. Jesper Lau Hansen i Berlingske.

”FN er f.eks. en geopolitisk nødvendighed, men det er absurd at se det som et verdensparlament og en moralsk overdomstol. Det er jo en forening af alle verdens stater, og en bedre sammenligning er derfor en grundejerforening, hvor de pæne grundejere udgør et mindretal, mens flertallet udgøres af narkohandlere, brandstiftere, hustru- og børnemishandlere og andre banditter. Det forklarer, hvordan et diktatur som Iran kan indtage en prominent plads i FN’s Menneskerettighedsråd.

Vi har brug for regler, både nationalt og internationalt, men vi bør erkende, at international ret ikke er noget finere eller helligt. Tværtimod savner reglerne ofte politisk legitimation i modsætning til vores demokratisk vedtagne ret.

Vi bør styrke de danske domstoles rolle ved at ophæve den lov, som gør menneskerettighedskonventionen (EMRK) til en del af dansk ret. Vi har i de første 40 år klaret os fint uden EMRK. Det vigtigste er erkendelsen af, at konventioner mv. ikke er hellige, men ’menneskeværk’, som vi kun skal tilslutte os, hvis og i det omfang vi som demokratisk nation ønsker det, fordi det afspejler vores fundamentale værdier. Folketinget bør derfor mere klart tilkendegive, hvornår de prioriterer anderledes, end international ret tilsiger”.