Det betyder de nye regler for statsborgerskab

“Regeringen vil stramme reglerne for statsborgerskab, men skylder at forklare, hvad man vil opnå. Man bliver nødt til at overveje, hvad det betyder for sammenhængskraften i Danmark, hvis man permanent udelukker udlændinge, som gerne vil og kan blive en del af det danske samfund, samtidig med at målstregen flyttes”, skriver Jyllands-Posten i en leder.

Forklaringen på, hvad man vil opnå, følger her:

Reglerne for statsborgerskab, der bliver strammet op i henhold til aftalen mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Liberal Alliance, vil primært ramme de ca. 320.000 herboende muslimer, der udgør en dybt problematisk minoritet – underuddannet, underbeskæftiget, underintegreret, overkriminel og oversygelig i såvel første, anden og tredje generation – og snart fjerde.

Det bliver fremadrettet sværere for denne problematiske minoritet at opnå dansk statsborgerskab og dermed stemme ved folketingsvalg.

Alle kan huske folketingsvalget i 2019, hvor Radikale Venstre og Enhedslisten åbenlyst friede til muslimerne og lovede at indfri deres ønsker mod at de stemte på dem.

De to partier gik helt bevidst ind og stillede sig på muslimernes side i kampen mod ghettopakken og paradigmeskiftet. De så alliancen med muslimerne som en åbning: De kunne vinde nye stemmer.

Der er ikke skyggen af tvivl om, at de kommende folketingsvalg vil se venstrefløjspartierne i stigende grad blive afhængige af og derfor lefle for muslimske stemmer. Denne udvikling ses allerede for fuld udblæsning i USA, hvor Demokraterne i stigende grad bliver afhængige af minoritetsstemmerne fra latinoer, sorte og asiater.

De nye regler for statsborgerskab har derfor stor betydning, idet de yderligere vil begrænse muslimernes muligheder for at stemme ved folketingsvalg og dermed venstrefløjspartiernes muligheder for at lefle for den muslimske minoritet for at kunne vinde nye stemmer.

Sammenhængskraften i Danmark bliver dermed styrket, fordi det bliver sværere for muslimerne at sætte deres aftryk på dansk politik og samfund.

André Rossmann