Det borgerlige Danmarks langsomme død

Er problemerne for Venstre og det borgerlige Danmark løst med Støjbergs afgang? Langtfra. Et borgerligt projekt, som kunne give de borgerlige regeringsmagten, kræver nemlig en borgerlig vælgerbase, men den er for længst væk. De vælgere, som tidligere var borgerlige, er rykket sig fra højre mod midten og bakker i dag fuldt og helt op om den socialistiske velfærdsstat og omfordelingscirkus.

I Danmark opretholder man illusionen om dansk politik som en hidsig kampplads, hvor de røde og blå partier slås om retningen for samfundet. De borgerlige partier udgør imidlertid ikke en ægte ideologisk opposition til Socialdemokratiet – de er selv blot afarter af Socialdemokratiet. De ser det som deres mission at optimere og effektivisere den socialdemokratiske velfærdsstat – ikke afskaffe den og indføre en ægte liberal samfundsmodel.

Danmark er teknisk set et liberalt demokrati med institutioner såsom grundlov, parlament, frie valg, ejendomsret mv. Men reelt har beton- og systemsocialisme forklædt som et vestligt demokrati været den dominerende samfundsform i flere årtier. Der er blandt danske vælgere, herunder de borgerlige, ingen opbakning til anden samfundsindretning end den socialdemokratiske velfærdsstat. De borgerlige partier bruger derfor energien på at gøre sig lækre for den grå leverpostejsmasse i midten og overbevise den om, at de er bedre til at administrere det socialdemokratiske velfærdsprojekt end socialdemokraterne selv.

Ligesom de røde er de borgerlige partier tilhængere af, at velfærd bør være placeret i en offentlig monopolsektor. Der er derfor ingen borgerlige partier, der har afmontering af det offentlige monopol på programmet. Tværtimod. Blandt vælgerne i blå blok foretrækker 72 pct., at det offentlige tager sig af velfærden i Danmark. Blandt borgerlige spidskandidater ved det sidste kommunalvalg i 2017 var der kun 33 pct., der ønskede flere private institutioner. Og det ”borgerlige” Venstre gik til valg i 2019 på et velfærdsløfte på 69 mia. kr.

Der er blandt de borgerlige vælgere fuld opbakning til skattetrykket, som er verdens højeste. Siden 1968 har borgerlige regeringer, som ellers postulerer at gå ind for skattelettelser, i gennemsnit øget skatter og offentlige udgifter mere end de socialdemokratiske. Blandt Venstres vælgere svarer 60 pct. i dag, at skatteniveauet er passende. Ved det sidste kommunalvalg i 2017 ønskede 59 pct. af Venstres spidskandidater højere offentlige udgifter, mens kun 27 pct. ønskede lavere skat.

Detailregulering af borgernes liv er blevet borgerlig politik. Over de sidste årtier har den blå blok været med til at forvandle samfundet til en orwellsk overvågningsstat, hvis borgere er overvåget, reguleret og registreret ned til mindste detalje af deres privatliv. Regelmængden er vokset under alle regeringer siden 1989, også de borgerlige. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen (V), havde f.eks. ikke tillid til, at borgerne kunne pleje pindsvin, og forbød derfor i sin egenskab af miljø- og fødevareminister alle uden autorisation at pleje tilskadekomne pindsvin.

De borgerlige har set passivt til, mens venstrefløjen har sat sig tungt på medierne, undervisningssystemet, kulturinstitutionerne, kunsten og folkekirken. De borgerlige har aktivt hjulpet borgerne med at frigøre sig fra tidligere tiders snærende bånd: familien, traditionen, dannelsen, nationalstaten og lignende forældet bras. Det liberale menneske- og verdenssyn hører fortiden til, og de borgerlige hverken vil eller kan ændre ved dette.

I både den røde og blå blok (undtagen DF og NB) er der bred enighed om, at der ikke er behov for at stramme udlændingepolitikken yderligere, for Danmark fører allerede en meget stram politik. De borgerlige kan derfor ikke forventes at udfordre de indgåede internationale konventioner, Grundloven, EU-systemet og Merkel.

Valget i 2019 var en katastrofe for det borgerlige Danmark, fordi ”det borgerligt-liberale projekt”, uanset hvad der måtte ligge bag dette skilt, blev massivt afvist af vælgerne. De borgerlige har tabt kampen om, hvordan samfundets problemer defineres, italesættes og løses. Der er ingen i Danmark, der ved, hvad borgerlige løsninger er, hvad de indebærer og hvorfor de er bedre end de socialdemokratiske. Et borgerligt projekt har derfor ingen gang på socialdemokratisk, dansk jord.

André Rossmann