På trods af det opreklamerede paradigmeskifte er DF’s partitop sig smerteligt bevidst om, at udviklingen ikke kan rulles tilbage efter årtiers masseindvandring, skriver Berlingske.
Paradigmeskiftet skal ganske vist føre til, at flere flygtninge rejser hjem, når forholdene i hjemlandene er sikre nok. Men ingen i DF’s partitop tror i ramme alvor, at man vil kunne skubbe 500.000 mennesker ud.
Det er alt, alt for slapt. Muslimsk indvandring fra Mellemøsten og Afrika kan nemlig i vid udstrækning rulles tilbage ved at tilbyde de muslimske flygtninge (ca. 300.000 personer svarende til 50.000-60.000 familier) et klækkeligt beløb for at forlade Danmark.
De 100.000-200.000 kr. i økonomisk hjælp, som f. eks. Københavns Kommune tilbyder i forbindelse med repatriering, kan ikke friste en flygtningefamilie til at forlade Danmark. 200.000 kr. rækker jo ikke langt.
Der skal et langt, langt større beløb på bordet, og det skal forhandles individuelt.
Giver man en høj repatrieringsstøtte på f. eks. 2 – 4 mio. kr. eller mere til en enkelt flygtningefamilie, vil den kunne tjene sig ind i løbet af få år, for den vil være mindre end udgiften til en underuddannet, underbeskæftiget, underintegreret, overkriminel og oversygelig familie i såvel første, anden og tredje generation – og snart fjerde og femte.
Repatrieringsstøtten kan finansieres med de 33-36 mia. kr., som Danmark årligt bruger på den virkningsløse integration. Og som vi ifølge Finansministeriets beregninger kommer til at spendere de næste 82 år – hvert år.
Alle mennesker har deres pris, også muslimske flygtninge. Hvor der er vilje, er der vej. Det er kun viljen, der mangler.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)