”Meningsmålingerne i USA giver os kun et øjebliksbillede af, hvem vælgerne peger på lige nu. Nyhedscyklussernes levetid er ekstremt kort i USA, og vi ved endnu ikke, hvad der vil optage vælgerne i november. Derfor er det alt for tidligt at afskrive Donald Trump”, siger Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet med indsigt i amerikanske valg og meningsmålinger, til Berlingske.
Hvem husker ikke 2016? Hillary Clinton fik næsten tre millioner stemmer flere end Donald Trump. Alligevel snuppede han nøglerne til Det Hvide Hus. Trump skal ikke nødvendigvis have et flertal af amerikanerne bag sig for at slå Joe Biden.
Det særlige amerikanske valgsystem betyder nemlig, at præsidentkandidaterne i hver eneste stat kæmper om såkaldte valgmænd. I alt er 538 valgmænd på spil. Den kandidat, der vinder 270 eller flere, bliver præsident. I 2016 vandt Donald Trump 304.
Når Donald Trump pludselig halser langt efter Joe Biden i flere afgørende stater, er der én ting, der er værd at huske: Trump halsede også efter i 2016.
I Michigan, Pennsylvania og Wisconsin viste meningsmålingerne i perioder af juli og august 2016, at Hillary Clinton førte med otte-ti procentpoint. Derfor får de nuværende dårlige tal ikke alle Republikanere til at gå i panik.
24NYT: I de Trump-hadende danske medier vælter det ind med overskrifter som ”Trump halser langt efter Joe Biden. Biden står til at slå Trump stort. Trump straffes i rekordlave målinger. Så stort fører Joe Biden” og meget mere af samme skuffe.
Prof. Peter Kurrild-Klitgaards analyse i Berlingske er derfor en velkommen reminder om, at det amerikanske præsidentvalg bliver afgjort tirsdag den 3. november 2020 – ikke før, og heller ikke af de danske vælgere og medier.
Læs også dette interessante indlæg om, hvordan de venstreliberale meningsmålingsinstitutter og medier i USA manipulerer med vælgerne ved at give et forvrænget billede af opbakningen til hhv. Trump og Biden.