Hamas angreb ikke jøderne, fordi de ønsker en tostatsløsning. Hamas er en dødskult, der ikke helmer, før den sidste jøde er død. Derfor er det antisemitisme, hvis man på nogen måde prøver at retfærdiggøre eller blot i stilhed forbigår terrorhandlingen den 7. oktober, skriver Marie Høgh i Jyllands-Posten.
”Solidaritet med jøderne betyder ikke, at man er ligeglad med de lidende mennesker i Gaza. Som vestligt, kristent, demokratisk land er vi forpligtet på at forsvare det jødiske folk, der af Hamas har været udsat for den blodigste antisemitiske massakre siden Holocaust. Et angreb, der også har udløst en ny bølge af antisemitisme.
Det er antisemitisme, hvis man på nogen måde prøver at retfærdiggøre eller blot i stilhed forbigår terrorhandlingen den 7. oktober, som den såkaldte progressive del af venstrefløjen og civilsamfundet demonstrerer, når propalæstinensiske støtter trækker gennem Europas storbyer, dæmoniserer den jødiske stat og relativerer terroristisk vold.
Mange gutmenschen tror, ligesom palæstinenserne, at Hamas kæmper en nødvendig kamp mod israelsk undertrykkelse. Ligegyldigheden over for det jødiske folk er kvalmefremkaldende. Forråder du jøderne, forråder du dig selv, det vestlige menneskesyn, den vestlige kultur – for en islamist er en død vesterlændinge nemlig altid bedre end en levende”.