Skærtorsdag er måske en passende anledning til at se de seneste mange årtiers tildragelser ud fra et større perspektiv, end vi normalt har for vane.
Hvad er der egentlig sket siden 2. Verdenskrig sluttede i 1945? Hvilke fundamentale ændringer kan man pege på, som vil få konsekvenser langt ud i fremtiden?
Umiddelbart vil mange nok hæfte sig ved afslutningen på Den Kolde Krig i 1989-1991 med Sovjetimperiets undergang og det amerikansk-ledede Vestens tilsyneladende sejr over kommunismen og det håb om en fri og demokratisk fremtid, som det affødte. Men sådan skulle det ikke gå. Som krigen i Ukraine demonstrerer, lever konflikten mellem USA og NATO på den ene side og Sovjetunionens efterfølger, Rusland, og dets allierede, på den anden, i bedste velgående. Afspændingen i 1990’erne viste sig at være et kortvarigt pusterum, og i dag er Den Kolde Krig blevet afløst af en varm.
Desuden indvarslede Sovjetunionens sammenbrud ikke frihedens triumf over kommunismen. Tvært imod har det rabiate venstre år for år styrket sin indflydelse i Vesten, som den yderste venstrefløj i dag kontrollerer. Om fortalerne for denne venstrefløj kalder sig socialister, liberale eller tilmed konservative, har ingen realpolitisk betydning. Det er handlingerne, man skal se på, og ikke markedsføringen.
En nøgtern betragtning af det, som de gamle kommunister i Kreml kaldte ”styrkeforholdet”, viser, at en stadigt mere rabiat venstrefløj sidder på alle samfundets vigtigste institutioner: medierne, uddannelsesinstitutionerne, de dominerende gigantvirksomheder og kapitalkoncentrationer, retsvæsenet, den offentlige administration og langt de fleste politiske partier – uanset hvad de kalder sig. I Danmark gør det f.eks. ingen reel forskel, om den ene eller anden ”blok” sidder i regeringskontorerne.
Venstrefløjens næsten totale kontrol over staten og de vigtigste internationale institutioner så som EU, NATO, FN og WHO indebærer, at vi må holde op med at tale om ”den frie verden”. De lande, der engang smykkede sig med dette navn, ligner i stigende grad den verden, der engang blev kaldt ufri.
Tag USA, hvor den herskende venstrefløj, som også omfatter dele af det republikanske parti, er i fuld gang med at undergrave demokratiet og retsstaten. Et populistisk oprør anført af Donald Trump er slået til jorden, og lederen er arresteret på opdigtede anklager. Op mod halvdelen af den amerikanske befolkning vil nok prøve at sætte sig til modværge mod den tyranniske statsmagt, men udsigterne er ikke gode.
El Salvadors præsident, Nayib Bukele, gav for et par dage siden den mest rammende kommentar til de nylige begivenheder i USA. På Twitter skrev han: ”Man kan tænke, hvad man vil, om tidligere præsident Trump og grundene til, at han er blevet anklaget. Men forestil jer, at dette skete i ethvert andet land, hvor en regering arresterede den ledende oppositionskandidat. De Forenede Staters evne til at bruge ”demokrati” som udenrigspolitik er borte.”
For at befæste sin magt har venstrefløjen vist sig villig til at bruge alle midler – lovlige som ulovlige. Blandt de absolut vigtigste midler har været at tvangsopløse de nationale befolkninger gennem uhæmmet tilvandring af kulturfremmede, som med garanti aldrig bliver ”integrerede”, og som derfor til stadighed vil tjene som statens klienter og stemmekvæg.
Vi går desværre tunge tider i møde.