“Bøgerne har intet at sige!” siger Montags overordnede Kaptajn Beatty i Truffauts film-indspilning af Ray Bradburys Fahrenheit 451. I Bradburys dystopiske forlæg, dør interessen for at tænke, tro og tale frit, set gennem kampen om bøgerne, blot ud, da ingen kerer sig om det. I Truffauts version er censuren produktet af totalitær stat, under påskud om, at sikre folks bedste.
‘Filosofi bygger på tesen om, at kun den enkelte filosof har ret og retningerne skifter som kvindernes mode’ er Beattys ræsonnement inden de to sammen, skal brænde et mindre bibliotek ned til grunden. Og, som for at skildre en parallel skæbne og præsentere vor mand Montag for et eksistentielt valg, afslører han selv en kætterisk indsigt i litteratur, da han uden omsvøb konstaterer, at negrene ikke kunne lide Robinson Cruse og jøderne ikke Nietzsche. ‘Forfatterne skrev for deres egen forfængelighed, bøgerne gør kun folk kede af sig selv og deres egne liv. Sand lykke opnås gennem lighed og ingen kan være lige uden at være ens.’
Glenn Greenwald skriver i Substack, at Vestens tro på, at Demokrati er immun overfor undertrykkende og censurerende meningsdannelse er en illusion. De gode intentioner om at tjene folks – eller folkets, om man vil – bedste, frister universelt. Stor er forskrækkelsen i medierne, illustrerer Greenwald, over at russiske myndigheder indefryser sympatisører af fremtrædende systemkritikere. Anderledes nødvendigt rapporteres det, må canadiske Justin Trudeau indefryse folks bankkonti, når de protesterer mod de pandemi-restriktioner, der pludseligt nedlægges over deres frihed. Det er jo nødvendigt, for andre folks skyld, folkets.
Den årtier lange undertrykkelse af Julian Assange og Wikileaks, der står alene, demonstrerer alvorligheden af de neoliberales angreb på dissens. Mange er blevet opmærksomme på på centrale aspekter ved denne undertrykkelse – især den årtier lange tilbageholdelse af Julian Assange – men har glemt eller har, grundet mediernes korruption aldrig været klar over de mest outrerede aspekter.
Mens Obamas justitsministerium under justitsminister Eric Holder ikke fandt nogen beviser for kriminalitet efter flere års efterforskning af et nævningeting (grand jury), lykkedes det Senate Homeland Security Committee, Sen. Joseph Lieberman at presse firmaer som MasterCard, Visa, PayPal og Bank of America til at slette Wikileaks konti og dermed bandlyse dem fra det finansielle system, kvæle deres evne til at blive finansieret af deres støtter og betale deres regninger. Lieberman og hans neokonservative allierede pressede også Amazon til at fjerne Wikileaks fra deres servere (hosting services) således, at de var midlertidigt taget af internettet. På den måde blev Wikileaks´ evne til at fungere handicappet, skønt de ikke blev tiltalt for at have gjort noget, der var ulovligt. Sandelig, selv om Justitministeriet indrømmede, at der ikke var begået nogen forbrydelse, blev en straf ikke desto mindre udmålt.
Denne foregangs-taktik mod Wikileaks – at ekskludere dissidenter fra det finansielle system og presse it-udbydere til at forhindre deres adgang til internettet uden rettergang – er nu blevet et standardvåben. Trudeaus regering indefryser folks bank-konti uden forudgående legal proces. GoFundMe blokerede midler, der var indsamlet til chaufører i Canada, der ikke ville underkaste sig irrationelle corona-krav og annoncerede at de ville videregive pengene til andre formål, for så at tilbagebetale pengene da donorerne ganske korrekt påpegede at det ville være en form for tyveri. Da der så blev rejst midler til chaufførerne på alternativet GiveSendGo blev de blokeret af canadiske domstole.
Nødvendigheden er en god undskyldning for indskrænkning af enhver frihed. Som Peter Thiel fortæller Peter Robinson, så indeholder fremtiden tre muligheder; Islamisk styre, Kinesisk totalitarisme befæstet med kunstig intelligens og så vores egen overdrevne dyrkelse af miljøideologier, ikke mindst diskussionen om klimaet – der “skal bevares”, som jeg hørte en i radioen formulere det. Hvis man åbner radioen, avisen, TV´et, computeren – hvad som helst: nødvendighedens fortælling om at bevare folks velvære er mættet. Så meget, så krigen i Ukraine nærmest er en global velsignelse, der indskrænker vores energiforbrug til glæde for klima og skimmelsvamp.
Der er altid en nødvendighed, også efter pandemien, som Wall Street Journal skriver om forholdene i Amerika.
Progressive forlangte først, at sociale medier censurerede kritikere af klima-alarmisme. Nu vil Det Hvide Hus’ nationale klima-rådgiver, Gina McCarthy, have dem til også at censurere indhold på nettet, der beskæftiger sig med omkostningerne for den ‘grønne omstilling’.
For et par år siden hvervede Facebook uafhængige fakta-tjekkere til at gennemgå nyhedshistorier om klimaet. Det tilfredsstillede dog ikke Demokratiske senatorer, der vrøvlede op om et “smuthul”, der gjaldt menings-artikler. Derefter begyndte Facebook at bruge deres fakta-tjekkere til også at gennemgå kronikker, inklusive dem af vores egne bidragydere, såsom Bjørn Lomborg og Steven Koonin, der kritiserede apokalyptiske klimamodeller. Formålet med det var at begrænse antallet af læsere.
Nu er de progressive gået over til anden fase, der er at stoppe debat om “klimaløsninger”. “Nu handler det ikke så meget om at benægte problemet” sagde Ms McCarthy sidste torsdag i et interview med Axios. “Hvad branchen gør nu er, at så tvivl om omkostningerne ved [grøn energi] og om det virker eller ej.”
(…)
Som hun sammenlignede olie- og kulfirmaer med tobaksindustrien, beklagede hun sig over at ‘sorte penge’ bruges til at “bedrage” befolkningen om “fordelene ved ren energi”. “Vi har brug for at it-virksomhederne virkeligt engagerer sig” sagde hun, fordi at belyse omkostninger ved grøn energi er “lige så farligt som benægtelse, da det er nødvendigt at vi handler hurtigt”. Fik De den, Mark Zuckerberg?”
Verden er hverken blevet til Bradbury eller Truffaut, men deres mareridt er begge i spil. Kaptajn Beatty tjener villigt den autoritære undertrykkelse af den frie tanke, der sikkert har såvel skræmt som frustreret ham. Vesten overgiver sig ikke til nogen af delene, men presset eksisterer. Og som Greenwald beskriver, bruges statens magt til at mobilisere it-virksomheder, banker eller hvad som helst på at kannibalisere vores frihed under dække af en hvilken som helst nødvendighed, der kan sikre vores lykke eller beskytte os mod udslettelse.
Kineserne og muslimerne er, som Thiel pointer, fanget i det det totalitære. Vi i Vesten er ikke, som Greenwald påpeger, vaccinerede imod det totalitære – men vi har har et sprog for frihed, der giver os evnen til at kæmpe.