”En af de mest illegitime beslutninger, der er taget i Danmark, siden landet blev et demokrati i 1849, var beslutningen i 1983 om i praksis at gøre Danmark til et indvandringsland”, skriver Henrik Dahl (LA) i BT:
”Der var et kæmpestort flertal i befolkningen imod beslutningen. Dens konsekvenser blev i første omgang ikke undersøgt. Og i de næste omgange, da besindige forskere begyndte at sige noget om dem, blev resultaterne undertrykt og forskerne udskammet. Det er en skandale, vi ikke engang er begyndt at forholde os til endnu.
Hvis man skal beskrive beslutningen fra 1983 politisk, var der tale om, at man satte gang i helt uhørte samfundsforandringer uden at have demokratisk opbakning til det.
For det første satte man sig i vanvittige, økonomiske omkostninger. Hvor store, de helt nøjagtig er, ved ingen. Men den tidligere regerings skøn på omkring 30 ma. kr. om året er givetvis forsigtigt. Det kunne de resultater, en meget grundig, norsk undersøgelse for nogle år siden kom frem til, i hvert fald antyde. Men lad nu de milliarder ligge. Det er trods alt kun penge. Om jeg så må sige.
Det værste lå jo ikke i det økonomiske. Det lå i de skader på fundament og bærende konstruktioner i selve vores liberale samfundsmodel, beslutningen medførte”.
Mens vi er 100 pct. enige i Henrik Dahls analyse, skal vi minde om, at LA (og dermed også Henrik Dahl) har et medansvar for udviklingen.
Inden valget i 2015 lovede hele den blå blok nemlig en straksopbremsning efter valget. De fik magten, men de leverede det modsatte.
I 2015 var der ca. 264.000 muslimer i Danmark. Under Venstre, Konservative, Liberal Alliance og DF’s “stramme” udlændingepolitik er andelen af muslimer vokset til 320.000, en stigning på 21 pct.
Det er en skandale, som hverken LA eller Henrik Dahl har forholdt sig til endnu.
André Rossmann