Det er hårdt at være diktator i Rusland

The Times i London meddeler, at Sergei Beseda, den tidligere chef for den russiske efterretningstjeneste, FSB’s, Femte Departement, er flyttet til det berygtede Lefortovo-fængsel i Moskva. I sidste måned fik han stuearrest efter at have pådraget sig Vladimir Putins vrede. Ud over Beseda skal et stort antal FSB-agenter være blevet fyret.

Til The Times siger Andrei Soldatov fra Center for European Policy Analysis, at Besedas overførsel er en “meget stærk besked” til andre fra de sovjetiske eliter. “Det overrasker mig”, udtaler Soldatov. “Putin kunne lige så let bare have fyret ham eller sendt ham af sted til et eller andet provinsjob i Sibirien. Lefortovo er ikke et rart sted, og at han bliver sendt derhen, er et signal om, hvor alvorligt Putin tager ‘this stuff’.” Under Stalins udrensninger i 1930’erne blev Lefortovo brugt til at tortere Sovjet-systemets formodede modstandere.

Ifølge Soldatov står FSB’s Femte Departement for spionagen i Ukraine, og Putin leder nu efter nogen, der kan gøres ansvarlige for de højst fejlbehæftede efterretninger, han har fået.

Hvad er det, der har gjort Putin så ophidset? Ifølge flere vestlige iagttagere har den sovjetiske diktator i årevis givet FSB milliarder, der skulle bruges til at bestikke politikere og embedsmænd i Ukraine, men som hans mænd har stukket i egen lomme. Og når Putin har spurgt, hvordan det gik med at berede vejen for en russisk indmarch i nabolandet, har de samme langfingrede agenter naturligvis bedyret, at alt var i skønneste orden, og at de russiske tropper ville blive modtaget med åbne arme. Det samme er sket med milliarder, der skulle bruges til at opgradere det russiske militær, men som er forduftet – med det resultat, at invasionshæren mangler reservedele.

Meget tyder således på, at Putin er blevet fejlinformeret om forholdene i Ukraine, fordi hans betroede mænd havde noget at skjule. Flere iagttagere siger til vestlige medier, at folk fra FSB kan have røbet de russiske invasionsplaner til CIA i håbet om at forhindre angrebet og dermed undgå at blive taget i tyveri af Putins penge.

Disse tildragelser stiller Putin i et noget andet lys, end det han selv har badet sig i. I Washington Examiner (11.4.) skriver Dan Hannan: “Det som Putins vestlige beundrere plejede at savle over, var hvor ‘stærk’ han var. Højreorienterede europæiske politikere som Marine le Pen og Matteo Salvini såvel som nogle Trump-tilhængere i USA var ovenud begejstrede over den måde, hvorpå han gjorde kål på modstandere og hånede homoseksuelles rettigheder.

Men spørg dig selv: Hvor stærk ser han nu ud? Selv om hans bøller kunne spille med musklerne, når de myrdede kvindelige journalister og slog ned på fredelige demonstrationer, faldt de sammen over for regulære soldater.

Afskriv ikke åbne samfund – de er sejere end de ser ud til”, slutter Dan Hannan.