Det svenske kaos har udløst de vanlige hændervridende og forargede reaktioner rettet mod Rasmus Paludan. Kunne han dog ikke bare lade være? Hvorfor nu denne provokation for provokationens skyld? Se nu al den ballade og uro, han forårsager ved at krænke et mindretals hellige bog? Og hvad mon det ikke koster at beskytte ham og genoprette ro og orden, skriver Jyllands-Posten.
”Og sandt nok – Rasmus Paludans brug af ytringsfriheden vinder ingen skønhedskonkurrencer. Men han bryder ikke loven, og så længe han ikke gør det, kan det aldrig være ham, der skal fordømmes eller klandres, at det koster millioner og mange afspadseringstimer at beskytte ham.
En krænkelseskultur er vokset frem, og den holder sig ikke tilbage fra vold og drab for at bringe folk til tavshed. Derfor er Ramus Paludans ret til at fremsætte religionskritik vigtig, fordi det er en væsentlig del af den vestlige verdens arv og af dens frihedstradition, som naturligvis skal kunne bruges til at kritisere en bog, der benyttes som begrundelse for social kontrol og ufrihed. Derfor kan det aldrig være Paludans kritik, men reaktionerne, der er problemet”.