Det er kun muslimerne der er problemet

Det upræcise begreb ”ikke-vestlige indvandrere” har været brugt ukritisk i integrationsdebatten i årevis. Begrebet er upræcist, fordi det ikke er alle ikke-vestlige indvandrere, der er lig med problemer. Blandt de ikke-vestlige er f.eks. højt specialiserede og flittige indere, kinesere, vietnamesere, filippinere og andre.

Fællesnævneren er, at de har taget Danmark til sig og er blevet danske. Det er derimod ikke tilfældet med de ca. 320.000 muslimske indvandrere fra primært Mellemøsten og Afrika, der ikke ønsker at være en del af Danmark.

At begrebet ”ikke-vestlige indvandrere” er upræcist og forplumrer integrationsdebatten, har 24NYT peget på siden 2018 (læs her, her og her).

Den mest sandsynlige forklaring på, at man i Danmark ikke har ønsket at skelne mellem de flittige og produktive ikke-vestlige indvandrere fra Asien og Latinamerika og de 320.000 ikke-vestlige muslimer fra Mellemøsten og Afrika, er, at det politisk korrekte Danmark ønskede at holde hånden over muslimerne og tale integrationsproblemerne ned.

Men nu går det ikke længere. Nu kan man ikke længere skjule det faktum, at af de i alt 516.261 (2020) indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør muslimske indvandrere fra Mellemøsten og Afrika 54,5 pct., og at det kun er de 54,5 pct. med mellemøstlig og nordafrikansk baggrund, der er problemet.

I Danmark har vi ikke rigtig problemer med folk fra Latinamerika og Fjernasien. Personer fra Thailand, Filippinerne, Vietnam eller Kina bør i virkeligheden ikke interessere integrationsministeren, for når vi taler om integrationsudfordringerne, er der kun problemer med personer fra Mellemøsten og Afrika”, har Mattias Tesfaye (S) sagt til Berlingske.

I erkendelse heraf har S-regeringen derfor besluttet at udarbejde en særlig statistisk for nemlig denne gruppe, dvs. personer i Danmark med mellemøstlig og nordafrikansk baggrund.

De muslimske indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika, der betegnes som MENAPT-gruppen (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet), kendetegnes ved, at de er overrepræsenteret i kriminalitets- og arbejdsløshedsstatistikkerne.

F.eks. havde kvindelige indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande i 2018 en beskæftigelsesfrekvens på 41,9 pct., mens kvinder fra lande som Thailand eller Vietnam havde en beskæftigelsesfrekvens på 61,6 pct.

Tilsvarende blev 4,6 pct. af unge mænd fra MENAPT-lande dømt for en straffelovsovertrædelse i 2018, mens tallet for de øvrige ikke-vestlige var 1,8 pct. Der er også en markant overrepræsentation af kvinder fra Mellemøsten og Nordafrika på krisecentrene.

Den socialdemokratiske regering vil uden tvivl markedsføre MENAPT-statistikken som endnu en stramning. MENAPT-statistikken ændrer imidlertid ikke ved den generelle trend, som er, at på trods af det lave asyltal og de opreklamerede stramninger i udlændingepolitikken er antallet af muslimske indvandrere i Danmark støt stigende.

I 2015 var der ca. 264.000 muslimer i Danmark. Under Venstres, Konservatives, Liberal Alliances og DF’s “stramme” udlændingepolitik er andelen af muslimer vokset til 320.000, svarende til en stigning på 21 pct.

Fremskrives udviklingen baseret på de seneste fem års gennemsnit, vil der i Danmark være ca. 540.000 muslimer i 2040 og ca. 1 mio. muslimer i 2050. Det siger sig selv, at integrationsproblemerne vil vokse i takt med, at antallet af de herboende muslimer stiger.

André Rossmann