Det er rendyrket journalistisk aktivisme

Landets største mediehus, JP/Politikens Hus, har sammen med TV2 News brugt befrielsesdagen den 4. maj til at fejre den ukrainske præsident via storskærme på Rådhuspladsen og Bispetorv i Aarhus. Det er tyveri af befrielsesdagen, skriver Mikael Jalving i Jyllands-Posten.

”De tre erklæret uafhængige medier – Jyllands-Posten, Politiken og TV 2 News – gør sig med deres Zelenskyj-stunt til aktører for et andet lands præsident. Det er rendyrket journalistisk aktivisme, uanset om de ansvarlige vil stå ved det eller ej. Nyheder? Det er da noget, vi selv laver! Kan man stole på mediernes dækning af krigen i Ukraine? Måske. Måske ikke.

Nej, det er ikke noget med, at jeg holder med russerne eller Putin og Kreml. Jeg stoler bare ikke på medier, der hepper på den ene part i en konflikt eller krig, og det bliver ikke bedre af, at man dækker sig ind under, at man skam kæmper for det gode, for demokrati eller FN’s 917 verdensmål.

Lad JP være en avis, ikke et missionshus. Og lad så befrielsesdagen være en dansk mærkedag. Den ene gang om året”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)