Det er SMV’erne der betaler gildet

Kammeratkapitalisme er en form for erhvervsliv, der sammenblander offentlige og private interesser for at skaffe medlemmer af samfundets elite – politikere, embedsmænd og erhvervsfolk – fordele på bekostning af det omgivende samfund.

Vi er for tiden vidner til, hvordan kammeratkapitalismen fungerer i praksis. S-regeringen udfordrer kun de virksomheder, som enten kan destrueres (f.eks. minkerhvervet, rejsebranchen, hoteller mv.) eller isoleres og udskammes (f.eks. bankerne).

S-regeringen holder til gengæld hånden under de store danske virksomheder, som dermed kan høste mange fordele i form af danske hjælpepakker, EU-hjælpepakker, tilskud, fradrag, beskyttelse mod konkurrence, målrettede offentlige indkøb mv.

De økonomiske tab forårsaget af den kinesiske coronavirus har ramt skævt i det danske samfund. Mens jobtabet er fraværende i den offentlige sektor, lider særligt serviceerhvervene voldsomt. De erhvervsdrivende knokler for at få deres virksomheder til at overleve, alt imens man kan se offentlige ansatte sidde i jobsikkerhed og vente på at komme tilbage – endda uden at skulle bruge ferie imens.

For S-regeringen er den offentlige sektor vigtigere end den private sektor, ligesom lønmodtagere er vigtigere end selvstændige og iværksættere.

De ringe vilkår for selvstændige afspejler den danske lønmodtagerkultur. Forståelsen for de selvstændiges særlige problemer er kun i begrænset omfang til stede hos beslutningstagerne. De partier og erhvervsorganisationer, der forhandler hjælpepakker, er befolket med lønmodtagere, der aldrig har prøvet andet end tilværelsen som lønmodtager. De fleste chefer i de store erhvervsvirksomheder er funktionærer, og alle medarbejderne i deres organisationer er det i hvert fald.

De små selvstændige er derfor kastet ud på dybt vand, og administrationen af de hjælpepakker, der kunne kompensere de tvangslukkede små virksomheder, er træg og langsommelig.

Iværksættere er den eneste gruppe, som ikke har fået støtte fra hjælpepakkerne, da mange ikke kan dokumentere tabt indtægt. Enten er virksomheden under 1 år gammel eller er ikke begyndt at tjene penge endnu.

De selvstændige kom bagest i køen til lønkompensation for hjemsendte medarbejdere. Mens lønmodtagere kan få op til 30.000 kr. pr. md., må selvstændige nøjes med 23.000 kr.

Det er de små erhvervsdrivende, som alene betaler regningen for krisen. Mens mange virksomheder kæmper for overlevelse, og mange privatansatte enten er fyret eller er gået ned i løn, så er de offentligt ansatte privatøkonomi intakt.

Mange små selvstændige gældsætter sig på grund af den uhyre ringe aftale om lønkompensation, som LO har forhandlet igennem med de store arbejdsgiverorganisationer og regeringen.

LO påstår, at lønmodtagerne bidrager til lønkompensationsordningen, da de betaler skat. Men SMV’erne betaler jo skat på lig fod med lønmodtagerne og betaler derfor to gange. Bundlinjen er, at staten og virksomhederne betaler til hjemsendte medarbejdere på lønkompensation, mens lønmodtagerne intet betaler.

Mette Frederiksen har i sin nytårstale forbigået de ca. 200.000 selvstændigt erhvervsdrivende, som har haft svære kår under pandemien, i dyb tavshed. Det kan ikke undre, for både hun og hendes parti har travlt med at favorisere de store virksomheder og presse små virksomheder ned i et voksende prekariat.

André Rossmann