Myndighederne vurderer nu, at Syrien generelt er sikkert nok til, at flygtninge kan vende hjem. Men internationale konventioner og familiebånd spænder ben for politikernes store drøm om at sende syrere hjem, skriver Berlingske.
”Siden borgerkrigens udbrud i 2011 har Danmark givet knap 38.000 opholdstilladelser til syrere. Situationen i Syrien siden regimeskiftet er blevet så markant forbedret, at landet generelt er sikkert at vende tilbage til. Den generelle sikkerhedssituation står med andre ord ikke længere i vejen for at sende syrere hjem.
I mange tilfælde har det dog vist sig at være meget svært at ophæve opholdstilladelserne for syrerne efter op imod ti år i Danmark. Hvis man for eksempel har stiftet familie i Danmark, vil man i mange tilfælde være beskyttet af internationale konventioner, der sikrer retten til familieliv.
Der er derfor ikke udsigt til, at bliver muligt for myndighederne at sende mange syriske flygtninge hjem igen. De fleste syrere har nemlig opnået en stærk tilknytning til Danmark. De har lært sproget, har et arbejde, har gået i skole og har fået børn i Danmark”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)