Det går alt for hurtigt med at uddele dansk statsborgerskab

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Jeg mener, at vi uddeler alt for mange danske statsborgerskaber til udlændinge. Og jeg mener også, at det går alt for hurtigt. Jeg har læst, at vi i 2021 gav over 7.000 danske pas til nye ansøgere. Folketinget er landets højeste myndighed, og det er folketinget, som skal godkende de nye borgere.

Debatindlæg af Eva Terndrup

Men de folkevalgte kan da umuligt nå at finde ud af, om ansøgerne virkelig er nogen, som er til gavn for Danmark, når de skal godkende tusinder af ansøgere på samme tid?

 

Nu læser jeg, at Folketinget er i gang igen. Nu er det over 1.700, som skal gøres til ”nydanskere” på én gang med ét tryk på knappen!

 

Jeg synes, at ansøgerne skal godkendes én for én. Ikke i bundter. Og hvis det ikke er muligt, så må vi bare sætte en grænse for, hvor mange vi vil give det rødbedefarvede pas. For det har vi vel lov til? Jeg er skuffet over, at næsten alle politikerne bare trykker på knappen og siger ”Godkendt!”. Men jeg er især skuffet over, at politikerne fra Inger Støjbergs parti også bare godkender hele baduljen på én gang. Det havde jeg ikke troet. For det første var det vel for at standse noget af indvandringen, at Inger Støjberg blev smidt ud af Folketinget og fik fodlænke på? Og for det andet er mange af hendes politikere i Folketinget jo tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti? Hvordan kan de pludselig bøje af, når de for ikke så længe siden ville have stemt nej? Hvad er der sket på så kort tid.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)