I en tale til de demonstrerende landmænd og fiskere for nylig sagde Venstres næstformand, Inger Støjberg, at vi ”skal have drænet sumpen med Mette Frederiksens magtarrogance”.
Udtrykket ”dræn sumpen” blev bl.a. brugt af Ronald Reagan i 1976, hvor han sagde, at han var i Washington for at dræne sumpen – altså gøre op med bureaukrati og korruption.
Donald Trump har flittigt brugt udtrykket ”drain the swamp” som politisk slogan i sit eget opgør med centraladministrationen i Washington.
Og Inger Støjberg har brugt udtrykket velvidende om, at hun dermed spiller på kontrasten mellem Udkantsdanmark og københavnersnuderne.
Støjberg blev straks sat på plads af elitens stolte søn og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. ”Det kan jeg forsikre, ikke er Venstres politik. Regeringen skal udskiftes. Statsadministrationen har vi det fint med”, sagde han.
Vi har i de senere år oplevet mange skandalesager i centraladministrationen, som burde have fået personalemæssige og/eller strafferetlige konsekvenser, men som er endt med en løftet pegefinger. Der er blevet igangsat et rekordstort antal undersøgelser af embedsmænds mulige ansvar for urent trav og gradbøjning af regler. Det er kun få sager, der er endt med kritik af de involverede, som alle er blevet frifundet. Det har Jakob Ellemann-Jensen det helt fint med.
Typisk flyttes inkompetente topembedsmænd, som må gå af som følge af skandalesager, til et nyt velbetalt lederjob i centraladministrationen. Henrik Studsgaard, hvis fejl fik Mogens Jensen til at trække sig for nylig, er et typisk eksempel herpå. Et andet eksempel er Jens Brøchner, som er en af de to centrale personer i udbytteskandalen, der har kostet skatteyderne over 12 mia. kr. Han er blevet ”frikendt” og fortsætter karrieren som departementschef i Skatteministeriet. Det har Jakob Ellemann-Jensen det helt fint med.
Mogens Jensen er i øvrigt ikke den eneste minister, der de seneste ti år har måttet gå på grund af fejl, der kan tilskrives embedsværket. Tidligere er Lars Barfoed (K) og Eva Kjer Hansen (V) røget samme vej i Landbrugs- og Fødevareministeriet. I justitsministeriet har man haft sager om nødløgn og Tibet-flag, i Forsvaret kører der en sag lige nu om Forsvarets Efterretningstjeneste. På udlændingeområdet undersøges Inger Støjbergs instruks, og tidligere blev Birthe Rønn Hornbech undersøgt i sagen om statsløse.
Den øverst ansvarlige for det danske politi, rigspolitichef Thorkild Fogde, som ellers skal sørge for, at landets love bliver overholdt, var orienteret om, at beslutningen om at aflive alle dansk mink var ulovlig, da politiet begyndte at ”hjælpe” med aflivningen. Det har Jakob Ellemann-Jensen det helt fint med.
En rådden forvaltningskultur har sneget sig ind blandt de fineste embedsmænd i landet, skrev Berlingske forleden. Nu om dage er departementschefer politisk tænkende rådgivere, som ikke nødvendigvis er særligt godt inde i forvaltningsretlige grundsætninger og de mere faglige dele. Det der med at være en nørd og hænge sig i mærkelige juridiske detaljer er ikke vejen til karriere. Vi har fået en embedsmandstype, som har droppet gamle dyder med at sikre kvalitet, rigtighed og juridisk færdighed. Derfor er vi havnet i en situation, hvor embedsværkets spidser på Slotsholmen ikke har levet op til deres mest basale pligter, men derimod bliver ved med at udføre ulovlige ordrer med åbne øjne, blot fordi politikerne har bedt dem om det. Det har Jakob Ellemann-Jensen det helt fint med.
På Mette F’s ministerpressemøder har de deltagende embedsmænd optrådt som spindoktorer for regeringen og ikke som neutrale embedsmænd. Embedsmændene har forsvaret S-regeringens ulovlige beslutninger og har dermed ladet sig misbruge til at beskytte regeringens ulovlige beslutninger mod kritik. Det har Jakob Ellemann-Jensen det helt fint med.
Siden 1. okt. har syv ministre vidst, at der var fuldstændig mangel på lovgrundlag for en total udradering af minkerhvervet i Danmark, men ingen have lyst til at modsige Mette F. og ødelægge den gode stemning. Det har Jakob Ellemann-Jensen det helt fint med.
At Jakob Ellemann-Jensen mod bedre vidende forsvarer det politiserende danske embedsværk kan ikke undre, da han selv er en del af den københavnske elite.
I august 2017 har han således i en kronik i Berlingske udtrykt sin stolthed over at tilhøre Danmarks politiske magtelite, som i hans optik består af landets bedste, dygtigste, mest talentfulde, mest ambitiøse og mest stræbsomme mennesker. Og det har han det helt fint med.
André Rossmann