Det har Putins og Danmarks medier til fælles

Siden Putin kom til magten, har han øget sin kontrol over medierne gennem ejerforholdene, hvor mediebranchen i stigende grad styres af regeringsvenlige chefer. Samtidig styrer Putin mediernes dækning gennem censurlovgivning. På den måde er der i Rusland skabt et medielandskab, hvor alt belyses fra Kremls perspektiv. Siden invasionen i Ukraine har den russiske forklaring således været, at der ikke er tale om en invasion og krig mod Ukraine, men derimod om en ”militær specialoperation” med det formål at forhindre nazister i at begå folkedrab på russisktalende borgere i Ukraine.

I Danmark kontrolleres de statsstøttede mediers dækning ikke gennem decideret censurlovgivning, men dels gennem politisk styring (politisk udpegede bestyrelser og mediestøtten), og dels gennem uformelle aftaler mellem politikerne og chefredaktørerne om at belyse alt fra magtelitens perspektiv, herunder tilbageholde og censurere politisk ukorrekte informationer.

Det gælder ikke mindst informationer om den muslimske indvandrings konsekvenser for det danske samfund. Den dag i dag fortier og hemmeligholder de statsstøttede medier med Berlingske i spidsen således kriminelles muslimske baggrund og andre oplysninger, der måtte stille muslimer i dårligt lys.

De statsstøttede medier misbruger rutinemæssigt det upræcise begreb ”ikke-vestlige indvandrere” for at kamuflere de problemer, Danmark har med den stærkt kriminelle og uintegrerbare muslimske minoritet. Begrebet ”ikke-vestlige” dækker nemlig også over de flittige og produktive indvandrere fra Asien og Latinamerika, som leverer et positivt bidrag til det danske samfund.

I Danmark har vi ikke rigtig problemer med folk fra Latinamerika og Fjernasien. Personer fra Thailand, Filippinerne, Vietnam eller Kina bør i virkeligheden ikke interessere integrationsministeren, for når vi taler om integrationsudfordringerne, er der kun problemer med personer fra Mellemøsten og Afrika”, har Mattias Tesfaye (S) sagt til Berlingske.

Når de statsstøttede medier som Berlingske sætter de flittige og produktive indvandrere fra Asien og Latinamerika i bås med de kriminelle muslimer fra Mellemøsten og Afrika og fortier de sidstnævntes muslimske baggrund, skyldes det, at man ønsker at lægge låg over den offentlige debat om det muslimske problem.

Et skoleeksempel på de statsstøttede mediers censur er en artikel med overskriften ”Livsfarlige optøjer har sat flere svenske byer i brand”, som dagens Berlingske har bragt, og som handler om svenske muslimers protestdemonstrationer mod Rasmus Paludans lovlige afbrænding af koranen.

Ordene ”muslimer” eller ”muslimske” optræder ikke i Berlingskes artikel, hvor de muslimske kriminelle henholdsvis kaldes ”ballademagere”, ”urostiftere”, ”uromagere”, ”demonstranter”, ”moddemonstranter”, ”immigranter” og ”hærværksmænd”, og hvor de muslimske ghettoområder Rosengård og Rinkeby kaldes ”områder med en høj andel borgere med anden etnisk baggrund end svensk”.

Herhjemme har optøjerne i Sverige fået Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, til tasterne på Twitter, hvor han skrev: ”I forhold til hvad der sker i Sverige i øjeblikket, så er Paludan ikke problemet. Ingen politibetjente er kommet til skade, eller brandbiler er blevet tvunget væk af ham. Hvis immigranterne i de ramte områder ignorerede ham i stedet for at hærge, ville han hurtigt blive glemt”.

Det er påfaldende, at Stoklund, der markedsfører sig som en udlændingepolitisk strammer, kalder de kriminelle muslimer i Sverige ”immigranter” og dermed sætter kriminelle muslimske elementer i bås med sagesløse indvandrere fra Thailand, Filippinerne, Vietnam eller Kina.

I Tyskland opererer man med et begreb, der hedder lügenpresse, altså løgnepresse, og der er mange måder at lyve på. Man kan lyve ved direkte at lyve, men man kan også lyve ved ikke at fortælle hele sandheden. Det er præcist det, de statsstøttede medier med Berlingske i spidsen gør, når de hemmeligholder kriminelles muslimske baggrund.

André Rossmann