Det Kongelige Teater søger børn til børnemusical

Nu har børn, der drømmer om at stå på Gamle Scenes skrå brædder en unik mulighed for at få drømmen opfyldt

I januar 2022 har Matilda the Musical premiere på Det Kongelige Teater Gamle Scene, som rigtig mange børn vil genkende fra årets DR-julekalender Julefeber. Alle børn i alderen 8-14 år, der har lyst til at medvirke og få en unik mulighed for at lære både dans, sang og skuespil opfordres derfor til at sende en ansøgning,

”Det er ikke et krav, at man har erfaring inden for hverken dans, sang eller skuespil. Vi leder efter børn, der er nysgerrige på teatret og har lyst til at opleve dets magi indefra. De medvirkende børn vil få en oplevelse for livet samt opleve det unikke fællesskab, som det er at lave en teaterforestilling,” udtaler skuespilchef Morten Kirkskov.

I efteråret 2021 skal børnene gå på en særlig Matildaskole, hvor de bliver undervist i sang, dans og skuespil tre gange om ugen efter skole med start i august. Der bliver castet 27 børn til forestillingen i alt.

Om forestillingen
Matilda the Musical handler om den lille kloge læsehest, Matilda, der ikke anerkendes for sine evner af de voksne tæt på hende, som med snilde, en levende fantasi og gå-på-mod formår at ændre sin egen skæbne

Forestillingen spillede i Malmö Opera med stor succes i sommeren 2019.

LÆS OGSÅ:  Uheld på legepladser i daginstitutioner sender over 4000 børn på skadestuen hvert år

Ansøgningsfristen er 1. marts og Det Kongelige Teater holder auditions i marts, april og maj. Læs mere om audition og forløbet HER

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)