Det siges jo, at arkitekter begraver deres fejltagelser i krybende slyngplanter, læger begraver deres fejltagelser i jord, og politikere begraver deres i penge. Hvad vores hospitaler angår, er det nok ikke en hel korrekt antagelse. Sygehusene er af politikerne udstyret med en håbløs ledelsesstruktur, som kombineret med evindelige sparekrav og knappe ressourcer har ført til lange ventetider, fejlbehandlinger og personaleflugt.
Rundt omkring på danske hospitaler præsterer kompetente læger og dygtige sygeplejersker fremragende terapi og pleje. Disse præstationer udføres imidlertid ikke i en ledelsesstruktur, der er udviklet med det formål at optimere lægernes arbejdsforhold, men det modsatte. Politikerne afviser, at de som faggruppe ikke besidder erfaring og kompetencer inden for organisation og ledelse således, at styringen af vores sygehuse kunne lægges i hænderne på professionelle kræfter. Tværtimod har de kække dilettanter på Christiansborg og i Regionerne i mange år haft travlt med at udtænke en organisationsudvikling af det danske sundhedsvæsen, der udgør en katastrofekurs for dansk sygehusledelse.
Politikerne har udviklet en ledelsesstruktur i sundhedsvæsenet, der systematisk og bevidst har nedbrudt lægernes ret og autoritet til at lede og fordele arbejdet således, at hospitalslægerne i dag nok sidder med det fulde ansvar for diagnose og behandling, men uden magt og beføjelser, der er lagt alle andre steder end hos lægerne. På alle veldrevne hospitaler rundt om i verden er sygeplejen naturligvis lagt som en stabsfunktion under de ledende læger, idet den vigtige pleje af patienterne indgår som en naturlig forlængelse af diagnose og terapi. Men ikke i de ligestillingsfikserede Danmark, der har indført et sygt princip om sideordnet ledelse mellem læger og sygeplejersker, som nu hver for sig tilrettelægger deres arbejde.
Det tiltagende rapporteringstyranni betyder at overlægen i dag kun kan tilse relativt få patienter på dagens stuegang. Overlægen, der ofte er henvist til at arbejde uden lægesekretær og sygeplejerske, må efter hver patient sætte sig til sin computer for at udfylde journaler, skemaer og formularer, der flyder ned fra bureaukraterne i administration og Regioner. Den vigtige mesterlære er brudt sammen, fordi yngre læger styres af en computerskærm og ikke af den erfarne overlæge. De ledende lægers afmagt er total, fordi de ikke mere kan rekvirere selv beskedne nyanskaffelser uden at sikre sig en godkendende underskrift fra en eller flere bevogtende Djøf-monstre, der mandsopdækker lægerne.
Flere undersøgelser viser, at elite-universitetshospitaler i Tyskland, Holland og USA er ledet af erfarne læger, der har terapi, sygepleje, administration og forskning under sig og ikke som i Danmark, over sig. Danske sygehuse står derfor dårligt rustet til at drage nytte af den revolution af moderne hospitalsledelse, der nærmer sig med lynets hast. McKinsey har for nylig publiceret en rapport, der påviser, at den amerikanske økonomi gennem AI-applikationer kunne spare150 milliarder USD årligt allerede i 2026. Moderne IT- og robotteknologi kan skabe en virtuel procestunnel, som patienterne ruller igennem ved indlæggelsen. AI- systemerne tjekker patientens sundhedstilstand, stiller eller bekræfter en diagnose og planlægger terapi, pleje og tidsforløb. Relevante læger og sygeplejersker knyttes til patienten. Omkostninger beregnes og registreres.
Færre patienter behøver indlæggelse eller behandling i ambulatoriet. En rapport fra Frost & Sullivan vurderer, at behandling med telemedicin vil syvdobles allerede i 2025. Patienter i deres egen bolig gennemgår virtuel diagnosticering, medicinering og overvågning ved hjælp af apparatur og lægemidler anbragt i hjemmet. Teknologien medfører også hurtigere udskrivning af indlagte patienter, der kommer på betryggende rekonvalescens hjemme hos sig selv.
Individuel genterapi vil snart overtage en betydelig del af hospitalernes terapi og medicinering, der er formgivet efter hver patients personlige genetik og DNA. World Health Organization (WHO) anslår, at personlig terapi (personalized medicine) kan forbedre effektiviteten i sygdomsbehandling med 70 procent.
Hele denne revolution af ledelse og drift af sygehuse kræver naturligvis ny ekspertise og uddannelse. De læger, der skal forstå styringen af fremtidens elitehospitaler, kan i dag erhverve sig internationale bachelor- eller mastergrader i moderne hospitalsledelse, så de fagligt kommer på omgangshøjde med det store frembrud i teknologier og processer i sundhedssektoren. Hvis vi i Danmark skal have en chance for at være en del af denne revolution til glæde for patienter og læger, kræver det, at lægerne på ny får ansvaret og autoriteten til at lede vores sygehuse sådan, som vi ser det for eksempel på Heidelberg Universitetshospital og Cleveland Clinic for bare et nævne to af mange.
Dette håb skal vi nok lade fare. På Christiansborg og i Regionerne har man én gang for alle vedtaget, at i Danmark er hospitalsledelse alt for vigtig til, at politikerne tør overlade opgaven til de professionelle.