Det, som adskillige internationale observatører i årevis har karakteriseret som et “rent folkedrab” på kristne i Nigeria, har nået nye højder.
Siden den islamiske opstand i Nigeria begyndte for alvor i juli – først med den islamiske terrororganisation Boko Haram og senere med de muslimske hyrder fra fulanifolket, der også er radikaliseret og motiveret af jihadistisk ideologi – er mere end 60.000 kristne enten blevet myrdet eller bortført under overfald. De bortførte kristne er aldrig kommet hjem, og deres nærmeste mener, at de er døde. I samme periode er omkring 20.000 kirker og kristne skoler blevet sat i brand og ødelagt.
Nogle af disse hændelser er dokumenteret i en rapport udgivet den 4. august 2021 af menneskerettighedsorganisationen International Society for Civil Liberties and Rule of Law, eller “Intersociety”, der har base i Nigeria. Hele rapporten er læseværdig, men her er enkelte bemærkelsesværdige uddrag:
“Det samlede antal ‘direkte’ kristne dødsfald… fra juli 2009 til juli 2021… er af flere uafhængigt af hinanden blevet sat til mere end 43.000…. Drabene stammer fra udbredelsen af radikal islamisme i Nigeria…
“[D]e islamiske jihadister og deres ‘jihadindstilling’ i de nigerianske sikkerhedsstyrker har været skyld i mindst [yderligere] 18.500 kristnes dødsfald i forbindelse med tvangsforflyttelser og de bortførte, der sandsynligvis ikke kommer tilbage i live… Mens størstedelen af de muslimer, der er blevet bortført af jihadister i Nigeria, senere er blevet løsladt betingelsesløst og er kommet hjem til deres familier, er de fleste af de bortførte kristne blevet dræbt i fangenskab eller tvangskonverteret til islam….
“De grusomheder, som jihadisterne hovedsageligt har udsat kristne for… inkluderer: massakrer, drab, lemlæstelser, skæring i hals og livmoder, halshugninger, tortur, bortførelser, gidseltagninger, voldtægter, besudling af piger, tvangsægteskaber, forsvindinger, afpresninger, tvangsomvendelser og ødelæggelse eller ildspåsættelse af hjem og helligdomme og uddannelsescentre såvel som bemægtigelse af landbrugsjorde, ødelæggelse og tvungen høst af afgrøder og andre internationalt ulovlige handlinger…
“I løbet af de seneste tolv år… er mindst 17.500 kirker og 2.000 kristne skoler og andre uddannelsescentre blevet angrebet af jihadisterne og helt eller delvist ødelagt eller nedbrændt eller jævnet med jorden. I løbet af de seneste syv måneder er antallet af kirker, der er blevet truet eller angrebet og ødelagt eller nedbrændt, for eksempel steget til over 300….
“I løbet af de selvsamme seneste tolv år har flere uafhængigt af hinanden fundet, at mere end 30 millioner kristne, især i det nordlige Nigeria [hvor der er muslimsk flertal], og deres etniske religion blevet truet, og ti millioner af dem er blevet fordrevet, seks millioner har været tvunget til at flygte fra deres hjem eller lokalområde for at undgå at blive hakket til døde, og mere end fire millioner er blevet IDP’ere [internt fordrevne]….”
Selv om juli 2021 er den sidste måned, der er inkluderet i Intersocietys rapporteringsperiode, så fortsætter massakrerne og grusomhederne skånselsløst. Her er nogle eksempler bare fra august 2021:
I en del af delstaten Plateau har fulaniterrorister bare inden for de tre første uger af august “dræbt 70 kristne, fordrevet 30.000 andre og nedbrændt 500 boliger [og 1.000 landbrugsjorde], fremgår det af en artikel fra den 25. august. En lokal kristen leder fra et af de berørte områder, Davidson Malison, jamrer:
“Vi græder uophørligt som nation og folk. Fulanihyrders terror mod kristne irigwefolk fortsætter uden nogen tegn på samvittighedsnag eller fortrydelse.”
En anden kristen leder fra irigwefolket, Ronku Aka, bemærker:
“Der var soldater og andre sikkerhedsfolk til stede, da fulanihyrder angreb mit trossamfund. Vi forventede, at de greb ind mod de invaderende fulanifolk, da de angreb, men det skete ikke.”
Da Aka konfronterede soldaterne med deres manglende indgreb, svarede de, at de “ikke havde modtaget ordre om at afvise angriberne”.
Elishi Datiri er en kristen leder i en anden region. Hans menighed blev nedslagtet under denne jihadbølge, og han forklarer situationen mere uforbeholdent:
“Det er sørgeligt, at blodbadet, folkemordet og den vilkårlige ødelæggelse af ejendomme sker lige for øjnene af sikkerhedsfolkene, som regeringen bruger milliarder af skatteydernes penge på i forbindelse med deres tiltag for at beskytte alle nigerianeres liv og ejendomme. Hæren samarbejder i mange tilfælde med fulanifolket om at udføre disse skændige gerninger. Hærens direkte medvirken til ødelæggelse af kristnes landbrugsjorde og ejendomme har adskillige gange ført til kristne samfunds underskriftindsamlinger, pressekonferencer/pressemeddelelser og i nogle tilfælde fysiske demonstrationer med krav om fjernelse af hæren…. Der er en fortsat nedslagtning af kristne, der anføres af fulanifolket og assisteres af de sikkerhedstjenester, hvis ansvar det er at beskytte liv og ejendom…. Vi ønsker at bemærke, at vi er dybt bekymrede over denne uacceptable plyndring af vores land, der sker under direkte tilsyn fra de myndigheder, der har ansvaret for at opretholde alle folkeslags rettigheder i henhold til den nigerianske forfatning.”
Ifølge en anden artikel fra den 30. august myrdede islamiske hyrder yderligere 36 kristne – ofte til klare islamiske råb som “Allahu Akbar” — under flere uhindrede angreb i den nigerianske delstat Kadu i løbet af august måned.
Under begravelsesceremonien for 17 af disse kristne tog den anglikanske biskop Jacob Kwashi, der de forgangne uger og måneder har forestået mange andre begravelser for myrdede kristne, bladet fra munden:
“Vi har aldrig før oplevet en så ondsindet regering i dette land. Regeringen støtter fuldt ud blodbadet i Nigeria. Vi bliver dræbt, bare fordi vi ikke er muslimer. De onde fulani-jihadister nyder regeringens opbakning til fortsat at dræbe folk, ødelægge deres huse og landbrugsjorde, men når vi forsøger at forsvare os selv, så arresterer regeringen vores folk. Hvor er retfærdigheden i dette?”
Den 24. august om natten trængte “jihadistiske fulanihyrder” ind i endnu en kristen landsby, i Jos Nord i delstaten Plateau, hvor de ifølge en artikel “gik fra hus til hus og dræbte beboerne”. Da de var færdige, var yderligere 37 kristne blevet myrdet.
Yderligere fire landsbyer med kristent flertal blev den 3. august angrebet ved daggry af fulaniterrorister, der myrdede mellem 22 og 27 personer, satte ild til hundredvis af boliger og systematisk ødelagde gårdenes afgrøder og korn. Jonathan Asake, der er et tidligere medlem af Repræsentanternes Hus i Nigeria, udtalte under en diskussion om dette angreb:
“[I] det sydlige Kaduna udspiller der sig nu et folkedrab på den indfødte kristne befolkning, og formålet er at tvinge eller intimidere os til at forlade vores tro eller overlade vores fædrene jorde til de bevæbnede hyrder. Nogle af de angrebne landsbyer… er blevet angrebet mindst tre gange i løbet af de seneste seks år, og massegrave bevidner det, som vi fortæller. Der er ikke en eneste kirke eller skole, der blev stående. Ikke en eneste hyrde er blevet arresteret i alle disse år. Det er ulykkeligt, at mens den lokale regering i delstaten Kaduna og den nationale regering vender det blinde øje til, så mener det internationale samfund, og særligt de vestlige medier, at vores liv ikke er nyhedsværdige.”
Den 5. august ødelagde statslige myndigheder en kirke i den muslimskdominerede hovedstad i delstaten Borno, Maiduguri, der ligger i det nordlige Nigeria. Præstens søn, den 29-årige Ezekiel Bitrus Tumba, blev skuddræbt da han forsøgte at gribe ind og forhindre ødelæggelsen af hans kirke. Kristne samledes søndag den 8. august omkring ruinerne af deres kirke og holdt gudstjeneste. En kristen skrev på Facebook: “De ødelagde bygningen, idet de opfattede den som Kirken. [Men] Kirken vil aldrig kunne standses eller ødelægges.”
Muligvis som en reaktion herpå blev yderligere fire lokale kristne kirker revet ned; alle under påskud af, at de ikke havde de relevante tilladelser. Disse tilladelser er næsten umulige at få i den muslimskdominerede delstat Borno. Som en lokal kristen bemærker:
“Hvis man gerne vil opføre en kirke, så vil de ikke give dig en tilladelse, for regeringen vil [fyre] enhver, der foreslår/underskriver et dokument om at bygge en kirke.”
I en artikel fra den 10. august står der:
“Sunnimuslimske fulanihyrder invaderede det kristne børnehjem i Miango i Nigeria og nedbrændte alle bygninger. De 147 børn og personalet flygtede få timer før angrebet den 2. august 2021. Børnene var blevet forældreløse under tidligere angreb begået af sunnimuslimske terrorister såsom Boko Haram.
“Efterhånden som fulanihyrder trængte frem i regionerne Miago og Jos, ødelagde de 500 boliger, 5 kirker og dræbte 68 kristne. Mange blev såret. I henhold til nigeriansk lov er der et generelt forbud mod at besidde våben i Nigeria, men fulanifolket havde underligt nok våben, der var helt magen til hærens våben.”
Præsident Muhammadu Buharis regering benægter naturligvis at have gjort noget forkert. Regeringen har desuden længe insisteret på, at ingen af disse mord har noget at gøre med religion – hverken med fulanigerningsmændenes muslimske tro eller med deres dræbte ofres kristne tro. Ifølge den nigerianske regering er volden og blodsudgydelserne i stedet en følge af stridigheder om landområder, fattigdom og ulighed.
Selv om de etablerede medier i Vesten – og mange vestlige politikere – hellere end gerne gentager denne fortælling og fremstiller det, der reelt er et jihadistisk folkedrab på kristne, som et økonomisk spørgsmål – så lader kun få nigerianske kristne sig narre.
Nigerias Kristne Sammenslutning har stillet følgende spørgsmål: “Ifølge regeringen og dens apologeter har drabene ikke nogen religiøse undertoner, så hvordan kan det være, at terroristerne og hyrderne især angriber kristne miljøer og kristne ledere?”
Nigerias Kristne Sammenslutning spørger også:
“Hvordan kan det være et [sekulært eller økonomisk] sammenstød, når én gruppe [muslimer] konstant angriber, dræber, lemlæster og ødelægger, mens en anden gruppe [kristne] konstant bliver dræbt, lemlæstet, ødelagt og deres helligdomme ødelægges?”
En nonne fra hospitalet Barmhjertighedens Søstre, Monica Chikwe, formulerer det således:
“Det er skrapt at sige til kristne nigerianere, at dette ikke er en religiøs konflikt, når det, som de oplever, er sortklædte fulanikrigere, der messer ‘Allahu Akbar!’ og råber ‘Død over kristne’.”
Raymond Ibrahim er forfatter, senest til bogen Sword and Scimitar (Sværd og krumsabel), og Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute og Judith Rosen Friedman Fellow ved Middle East Forum.