Offentligt ansatte har næsten dobbelt så mange sygedage som i det private: Her gemmer sig 11.700 ekstra hænder, skriver Berlingske.
”Danmark står over for en dramatisk mangel på sosu-assistenter og andre velfærdsmedarbejdere i de kommende år. Samtidig viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, at tusindvis af offentligt ansatte går glip af arbejde på grund af sygdom i et omfang, der langt overstiger det private arbejdsmarked. Offentligt ansatte har i gennemsnit 13,3 sygedage om året mod 7,9 i den private sektor. En offentligt ansat sosu-assistent har otte flere sygedage årligt end sin kollega i den private sektor. Rengøringsfolk i det offentlige er syge næsten ni dage mere end deres private kolleger. Selv på kontorer og blandt akademikere er der fire ekstra sygedage i det offentlige.
Forskellen er så markant, at den alene kunne frigive 11.700 fuldtidsansatte – hvis det offentlige kunne matche den private sektors sygefravær i de samme job. En arbejdsstyrke, som Danmark får desperat brug for i de kommende år. Potentialet for at få nedbragt sygefraværet er størst i kommunerne, hvor 8.800 fuldtidsansatte kan frigives. I regionerne er tallet 2.500, mens staten har det mindste potentiale på 350 medarbejdere”.
24NYT: Danskerne ser i dag på velfærdsstaten, der er skabt af Socialdemokratiet med velvillig hjælp fra de øvrige folketingspartier, som en stor ko, man kan malke, udnytte og bedrage. Det protestantiske danske pligtsamfund, der tidligere fremmede hårdt og omhyggeligt arbejde som en dyd, er blevet afløst af et depraveret, socialdemokratisk samfund med syg arbejdsmoral, syg arbejdskultur og et sygt forhold til andre menneskers penge. Og det er statsminister Mette Frederiksens eget parti, der har ødelagt arbejdsmoralen i Danmark. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)