I 2023 landede energikæmpen Ørsted en aftale om Danmarks første storstilede projekt med fangst og lagring af CO2. Projektet, der er øremærket over 8 mia. kr. i støtte, er en brik i opfyldelsen af Danmarks klimamål, skriver Jyllands-Posten.
”Vinderen af aftalen om årligt at fange og lagre 430.000 tons CO2 var Ørsted, der har staten som hovedaktionær. Med aftalen fulgte en statslig støtte på mere end 8 mia. kr.
Ørsted planlagde at fange og lagre den første CO2 allerede i 2025 og være oppe på fuld kraft i 2026. Men nu har Ørsted meddelt, at det grønne prestigeprojekt er løbet ind i problemer, og at forsinkelsen vil betyde, at man hverken når CO2-fangstmålet i 2026 eller 2027.
Det er ikke første gang, at Ørsted må bide i det sure æble og erkende, at man ikke kan leve op til den indgåede milliardkontrakt. I december sidste år kastede Ørsted håndklædet i ringen og meddelte Energistyrelsen, at der ikke som ventet kom CO2-reduktioner i 2025. Samtidig lød det, at man kun ventede at nå en reduktion på 335.000 tons CO2 i 2026 – 22 pct. mindre end aftalt. Syv måneder senere må Ørsted så igen erkende, at planerne ikke holder vand”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)