DI om nedlukning: Så snart verden åbner, bør coronapas og vacciner til eksportmedarbejdere på plads

Den markante skærpelse af rejserestriktionerne, hvor verden går i rød, understreger massivt behovet for, at Danmark inden for kort tid som foreslået af DI er hurtigt klar med vacciner til erhvervsrejsende og et digitalt coronapas, så danske virksomheder er klar til at genvinde eksporten, så snart verden åbner igen.

Det siger DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, i en kommentar til de nye rejsevejledninger.

– Hele verden går i rød, og rejsemulighederne også for erhvervsrejsende bliver nu stærkt begrænsede. Det er en markant opstramning, og det kommer til at gøre ondt på mange brancher. Mange eksportvirksomheder er i forvejen hårdt trængte på ordrebøgerne efter 10 måneder med sparsom kontakt til deres kunder. Det er en faretruende situation – ikke bare for virksomhederne, men for hele Danmark, fordi vi som land er så afhængige af eksporten, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.

– Vi vurderer, at myndighederne og regeringen gør det rigtige med en hård, men kortere nedlukning. Alternativet ville være at risikere en begrænsning af rejseaktiviteterne i meget længere tid, hvilket ville være endnu mere skadeligt. Men så er det helt afgørende for dansk erhvervsliv, at vi samtidig forbereder grundlaget for en effektiv, sikker og hurtig genåbning af rejser. Vi har fra DI’s side allerede i starten af december efterlyst, at eksportmedarbejdere prioriteres med vacciner. Nedlukningen her understreger, hvor centralt det er at prioritere dem, så vi ikke taber eksportkroner og dermed velfærd på gulvet, siger DI-direktøren.

LÆS OGSÅ:  Yasser Ibrahim hostede politifolk i hovedet, mens han råbte "corona!" Nu er han stukket af fra varetægtsfængsling!

Samtidig er det afgørende, at regeringen og myndighederne hurtigt får det varslede coronapas rullet ud, mener DI.

– Det digitale coronapas er en helt central del af nøglen for at kunne åbne igen både inden for vores egne grænser og ud til verden. Nu er det hamrende vigtigt, at vi får coronapasset på plads – meget gerne i en digital udgave, der kan rulles ud så hurtigt som overhovedet muligt. Vi skal være skal være klar til at rejse ud til kunderne, så snart de røde lys bliver gule og grønne igen, siger Lars Sandahl Sørensen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)