Når statsminister Mette Frederiksen i dagens Jyllands-Posten åbner for statslig indblanden i lønnen for offentlig ansatte i Danmark, så er det ikke et politisk indgreb som alle andre. Det er en alvorlig rokken ved den danske model for løndannelse, som i årtier har givet et uhørt stabilt arbejdsmarked og som andre lande misunder os. Det vil være en kæmpe fejl, hvis regeringen går ind og blander sig i lønnen, mener DI.
– Den danske model har tjent os godt i mange år. Det skal vi holde hårdt fast i. Et forslag fra regeringen om indblanding i løndannelsen er derfor et voldsomt angreb på den danske aftalemodel og risikerer at gøre langvarig skade. Statslig indblanden i lønnen skaber uro på arbejdsmarkedet, ødelægger overenskomstforhandlinger og den danske model. Der vil hurtigt opstå splid mellem lønmodtagergrupper, for hvis regeringen vil dele løngaver ud, hvem skal så have? Og hvem skal ikke?, siger viceadm direktør i DI Kim Graugaard.
Han maner til at passe på en af det danske samfunds grundsten.
– Vi vil kraftigt opfordre til at alle partier holder hovedet koldt i den kommende valgkamp og ikke spille hasard med et af de væsentligste fundamenter under vores samfund. Hvis man kommer i en situation, hvor Christiansborg blander sig direkte i løndannelse ved at love flere penge til udvalgte grupper i den offentlige sektor, bliver det særdeles vanskeligt at indgå overenskomster fremover. For hvem vil tage forhandlingerne seriøst og stemme for ansvarlige forlig, siger Kim Graugaard.
DI-direktøren håber meget, at statsministerens udtalelser er mere et udtryk for sympati med offentlig ansatte end konkrete planer. Og Mette Frederiksen er da også meget ukonkret og overordnet i JPs artikel.
– Statsministerens udmelding sår tvivl om, hvordan løndannelsen skal foregå i Danmark. Derfor beder vi statsministeren melde klart ud, om hun vil gribe ind i den danske model eller ej. Det savner vi et svar på, siger Kim Graugaard.
Danmark har vi en meget lang og stærk tradition for, at løn og ansættelsesvilkår aftales direkte mellem arbejdsmarkedets parter uden nogen form for politisk indblanding. Konkret sker det ved, at det er den mest internationalt konkurrenceudsatte del af det private arbejdsmarked, der sætter niveauet for lønudviklingen for hele arbejdsmarkedet – både det private og det offentlige.
Og det er vigtigt, at det er den private konkurrenceudsatte sektor, der sætter lønniveauet på arbejdsmarkedet. For den private sektor er netop udsat for konkurrence fra udlandet. Dermed sikres der en præcis afvejning af, hvad der er råd til af lønstigninger, samtidig med at virksomhedernes konkurrenceevne ikke sættes over styr. I forlængelse heraf sikrer den danske aftalemodel, at der er balance og retfærdighed mellem de privat ansatte og de offentligt ansatte.
– Vi finder derfor udmeldingen bekymrende. Udmeldingen skal tilmed ses i lyset af, at regeringen selv har nedsat en lønstrukturkomité med eksperter, som er ved at undersøge, hvordan lønnen i det offentlige udvikler sig. Regeringens udmelding undergraver komitéens arbejde og strider direkte mod de konklusioner, som tegner sig. De offentligt ansatte halter ikke efter lønmæssigt, siger Kim Graugaard.
– Samtidig vil et sådan indgreb lægge gift ud for de snarligt kommende overenskomstforhandlinger i den private sektor, og det helt centrale element, at det er den private sektor, der sætter niveauet for lønudviklingen i Danmark. Forårets overenskomstforhandlinger er helt afgørende for et samfund i fortsat balance. Statsministerens melding risikerer at hælde benzin på en i forvejen anspændt situation, og hun smider med sin udmelding kampesten ind i en ellers historisk velfungerende maskineri, hvor arbejdsmarkedets parter har fundet kloge løsninger, siger Kim Graugaard.
– Hvis vi kommer i en situation, hvor offentligt ansatte pludseligt får ekstraordinære lønstigninger, indebærer det, at den offentlige sektor bliver lønførende, og at merudgifterne skal finansieres af medarbejdere og virksomheder i den private sektor. Det vil direkte skade den private sektors konkurrenceevne over for udlandet.