Digitale netværk skal hjælpe kræftramte til at styrke deres sociale netværk

DeloitteHuset i København
32 af landets skarpeste studerende dyster i den kommende weekend i Deloittes årlige Hackathon. Opgaven er at bruge digitale medier til nye innovative løsninger for kræftramte.

De studerende kommer fra universiteter i hele landet for at prøve kræfter med en case, som Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet. I grupper med 4-5 deltagere skal de udvikle den løsning, der bedst muligt hjælper kræftramte til at styrke deres sociale netværk.

”Mange kræftramte har brug for praktisk hjælp i hverdagen, men mange har svært ved at bede familie, venner, kolleger og sportskammerater om hjælp. Her håber vi, at de studerende kan udvikle innovative og kreative løsninger,” siger Søren Anton Buhl, chef for Dialog og Digital Fundraising hos Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Efter præsentationen af casen lørdag formiddag har de studerende 36 timer til at løse opgaven, inden det bedste forslag bliver fundet søndag eftermiddag. Hvert hold får tilknyttet en mentor fra Deloitte, og undervejs i Hackathonet får de studerende hjælp af konsulentvirksomhedens eksperter inden for blandt andet it og forretningsudvikling.

”Arrangementet giver de studerende mulighed for at arbejde med en konkret og virkelig udfordring, hvor de i kraft af deres baggrund fra forskellige studier kan bidrage med input fra flere vinkler,” siger Joachim Lindholm, konsulent i Deloitte, der står for Hackaton-arrangementet.

”Deloittes samarbejde med Kræftens Bekæmpelse giver værdifulde input, som kan forbedre kræftramtes situation. Samtidig får Deloitte en anledning til at møde studerende og give et indblik i de muligheder, som et job hos konsulentfirmaet indebærer,” tilføjer han.

De 32 udvalgte studerende kommer fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Århus Universitet og Copenhagen Business School og IT Universitetet. Vinderholdet kan se frem til en tur til London og et besøg hos Deloittes eksperter inden for teknologi.

Du er velkommen til at dele artiklen på Facebook.

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb