Din stemme kan forandre Europa

De EU-skeptiske partier står til at opnå det bedste valg nogensinde ved det kommende valg til EU-Parlamentet. En stemme på DF’s spidskandidater betyder mindre EU og mere nationalstat. Jo stærkere er den nationalkonservative fløj i EU-Parlamentet, des vanskeligere bliver det for EU-eliten at ignorere EU-skepsis i de europæiske befolkninger.

Det knager og brager under EU og mange sætter spørgsmålstegn ved, om EU er en holdbar konstruktion. For den union, som oprindelig var et pragmatisk handelssamarbejde, er med tiden blevet til en ineffektiv, samspilsramt og svag overstatslig union, der ikke leverer varen.

EU er ganske vist ikke sunket i grus, men overlevelse er efterhånden unionens eneste succeskriterium. Det halter med evnen til at skabe begejstring og samles om et kraftfuldt politisk projekt, der rækker ind i fremtiden. EU bliver presset på sin eksistensberettigelse, de store udfordringer og ubalancer fortsætter, og der er ingen løsning i sigte. Det vælgerne er vidne til, er alles kamp mod alle.

EU er en konstruktion, som formelt er demokratisk legal, men for mange europæere ligner den et abstrakt politisk projekt uden demokratisk legitimitet. Beslutningerne i Europa bliver taget alt for langt væk fra dem, de berører, og nærhedsprincippet bliver ikke taget seriøst.

En omsiggribende nationalisme i medlemslandene giver næring til en voksende modstand mod EU som en politisk union med yderligere føderalisme, politisk integration og suverænitetsafgivelse. Borgerne i hele Europa er grundigt trætte af den gradvise undergravning af de nationale forhold, der er opbygget over mange årtier. EU-kritiske partier er stormet frem.

I en ny verdensorden, hvor EU er klemt mellem Rusland, Kina og USA, har EU-landene svært ved at finde en fælles stemme i udenrigspolitikken. EU fortsætter tilværelsen som et klynkende påhæng til USA.

I spørgsmålet om økonomi er der en dyb kløft mellem Sydeuropa og Nordeuropa. Det er umuligt at føre en fælles økonomisk politik mellem lande og befolkninger, der har meget forskellig økonomisk adfærd. EU kan heller ikke levere økonomisk vækst. Økonomien i EU-landene voksede med sølle 1,9 pct. i 2018, hvilket er den laveste vækst siden 2014.

energiområdet er EU-landene splittet om den planlagte udvidelse af den russiske gasrørledning (North Stream 2) gennem Østersøen. Klimapolitikken er genstand for slagsmål mellem det kulproducerende Polen og bilproducerende Tyskland på den ene side og de mere grønne lande i nord og vest på den anden side.

Der er uenighed om, hvem der skal garantere for Europas sikkerhed. Mens Frankrig og Tyskland er tilhængere af, at EU etablerer en fælles EU-hær, ser andre EU-lande, herunder Danmark og Polen, NATO som det rigtige regi for militært samarbejde.

Selv om EU har bremset den ulovlige indvandring, mangler der fortsat at blive etableret en effektiv kontrol af EU’s ydre grænser. EU bruger i dag kun 2,1 pct. af sit samlede budget på grænsekontrol og sikkerhed for europæerne. Til sammenligning bruger man 6,7 pct. på administration.

Den fri bevægelighed er under pres. Grænsekontrollen opretholdes i flere lande, herunder Danmark, og forlænges igen og igen.

Værdifællesskabet i unionen slår sprækker. De tidligere østlande, Italien samt Østrig distancerer sig åbent fra EU’s grundlæggende værdier. Danmark distancerer sig fra EU’s kerne med sine forbehold.

Efter Brexit kommer EU til at mangle 109 mia. kr. om året. Slagsmålet om, hvem der skal betale for at få lukket det gigantiske hul i EU’s budget, er allerede begyndt.

Sidst men ikke mindst er der dyb splittelse om EU’s fremtid. EU-eliten med Macron i spidsen ønsker at sætte mere fart på integrationen og centralisere endnu mere lovgivning og magt i Bruxelles. Dens planer har dog ikke nogen tilslutning. Hverken i de gamle EU-lande eller de senest tilkomne i øst ønsker man mere overstatslighed.

Valget til EU-Parlamentet vil være en styrkeprøve om, hvordan EU skal udvikle sig i de kommende år. De nationalkonservative EU-kritiske partier vil efter valget i maj søge sammen i en ny gruppering, som bliver den næststørste eller tredjestørste gruppe i det nye EU-Parlament.

De EU-skeptiske partiers fremgang og udsigten til et dybt splittet EU skræmmer for alvor EU-eliten. I en ny meningsmåling fra Yougov peger mindst halvdelen af vælgerne i fire af EU’s mest magtfulde lande – Tyskland, Frankrig, Italien og Polen – på, at “det er realistisk, at EU kan falde fra hinanden i løbet af 10-20 år.” Det mener 58 pct. af franskmændene, 57 pct. af italienerne og polakkerne, og halvdelen af tyskerne.

Det vil få en afgørende betydning for retningen i det europæiske samarbejde, hvordan sæderne fordeler sig i EU-Parlamentet efter valget, for der vil automatisk følge mere magt til de EU-skeptiske partier med formandsposter i udvalgene, mulige vicepræsidentposter og andre poster i parlamentets hierarki.

En stemme på DF’s spidskandidater til EU-Parlamentsvalget kan være med til at sikre, at EU-skeptikerne i parlamentet får bedre muligheder for at blokere for en stadig tættere union og integration i EU med yderligere føderalisme og suverænitetsafgivelse. Den kan være med til at skabe et nyt og slagkraftigt EU-skeptisk projekt med det mål at erobre magten fra Bruxelles og sende den tilbage til nationalstaterne.

André Rossmann

OBS: Læs og del gerne lederen fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)