Foråret har for alvor meldt sin ankomst. Det er begyndt at blive bedre vejr, så vi kan alle begynde at søge lidt mere udenfor. Hvis du kan lide at gå i haven, har du garanteret siddet hele vinteren og ventet på, at du kunne komme i gang med nye haveprojekter. Hvis ikke du har planer om nogle specifikke projekter, kan du få noget inspiration her.
Byg et haveskur til alle dine ting
Hvis ikke du allerede har et skur i din have, kan du overveje at bruge foråret på at bygge et. Det er nemlig rigtig praktisk at have, da det kan beskytte alle dine ting. Det kan være alt fra dine haveredskaber til havemøbler. Den slags har ikke godt af at være ude i al slags vejr. Derfor er det godt at have et skur at sætte det ind i.
Du kan f.eks. vælge at bygge dit haveskur af træ. Det kræver blot, at du finder det helt rette træ til formålet.
Hvis ikke du mangler et skur, kan du altid gå i gang med at bygge noget andet, hvis det er den slags havearbejde, du kan lide. Det kunne f.eks. være en ny terrasse, en bænk af træ eller noget helt tredje.
Lav nye blomsterbede i din have
Hvis du kan lide et lidt mere kreativt projekt, hvor du får jord under neglene, kan du bruge foråret på at lave nogle nye blomsterbede i din have. Det er hyggeligt, fordi det er et mere stille og roligt projekt, der er med til at skabe liv i din have.
Du kan udvælge alle dine favoritblomster til dine bede. Når du har plantet dem, kan du dække jorden rundt omkring til med træflis. Det giver et ensartet look, men holder samtidig meget ukrudt væk.