Site icon 24NYT

DMI varsler fortsat farligt vejr fredag og lørdag

Danskerne blev i 2020 både ramt af mange stormskader og nedbørsskader. Til gengæld var antallet af skader efter lynnedslag usædvanligt lavt. Det viser en ny opgørelse over vejrskader i 2020 fra Danmarks næststørste forsikringsselskab Topdanmark.

Borgere opfordres til at forlade truede områder senest fredag morgen, hvis prognoserne holder.

 

DMI varsler, at der fredag og lørdag er risiko for farligt vejr, når en kombination af kuling fra øst og en høj vandstand kan ramme østkysten. Prognoserne varsler en så høj vandstand, at sommerhusområder, havne og andre steder kan blive oversvømmet.

Den lokale beredskabsstab for Sydøstjylland og Syd- og Sønderjyllands Politi har været samlet for at koordinere indsatsen og opfordrer nu borgerne til at forlade de truede områder senest fredag morgen.

”Borgere og virksomheder i havneområder og lavtliggende sommerhusområder opfordres til at forberede sig på en mulig oversvømmelse, hvis DMI fastholder prognoserne om kuling og høj vandstand. Det drejer sig om at sikre værdier og forlade de berørte områder senest fredag morgen”, siger politiinspektør Morten Anker Jensen.

Sydøstjyllands Politi opfordrer folk i området til at dele budskabet med naboer, herunder med naboer, der måske er bortrejst i denne uge. Ligeledes opfordres der til, at man eventuelt tager kontakt til fx tyske turister i områderne, så de kan mulighed for at blive informeret og forlade de truede områder.

Der vil blandt andet være patruljer til stede i de berørte områder, men det er vigtigt at følge med hos DMI i forhold til situationens udvikling.

På kommunernes hjemmesider og kommunens sociale medier er der bl.a. informationer om, hvilke områder der kan blive berørt og om mulig udlevering af sandsække.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!