Den mand, politiet her til formiddag fandt omkommet i et rækkehus på Lupinens Kvarter formodes at være dræbt.
Midt- og Vestjyllands Politi fik kort før kl. 9.00 en henvendelse fra en borger om, at vedkommende ikke kunne komme i kontakt med en bekendt, en 51-årig mand. Ved ankomsten til den 51-åriges bopæl fandt patruljen den 51-årige omkommet. Omstændighederne omkring liget resulterede i, at politiet efterforskede dødsfaldet som mistænkeligt og iværksatte straks afspærringer og undersøgelse af findestedet.
Politiet formoder, der er tale om et drab, og den indledende efterforskning peger på, at en 38-årig mand spiller en rolle i sagen. Politiet efterlyser derfor denne mand.
Der vil aftenen og natten igennem fortsat være politi og hjemmeværn til stede i området ved Lupinens Kvarter med henblik på yderligere undersøgelser og afspærring af findestedet.
Omstændighederne omkring liget gør, at politiet formoder, der er tale om et drab og efterlyser nu en 38-årig mand, der sættes i forbindelse med drabet.
Den efterlyste er Sam Alimalayeri, der beskrives som 157 cm høj, almindelig af bygning og med kort mørkt hår. Han formodes at være iført sort- eller blå-stribet sommerhat, mørkeblå jakke, grønne bukser, sorte NIKE-sko og har formentlig skægstubbe. Håret stikker ud under hatten. Politiet kan endnu ikke komme hans rolle i dødsfaldet nærmere.
Borgere, der ser Sam eller ved hvor han befinder sig skal ringe til politiet på tlf. 114. Borgerne skal ikke selv tage kontakt til ham.