Dørmand overfaldet og sparket i hovedet

Foto: Rigspolitiet

Varetægtsfængslet efter grov vold mod dørmand – Hestetorvet, Roskilde

Kl.05.58 lørdag nat fik politiet en anmeldelse om, en dørmand var blevet overfaldet af en gæst på en pub på Hestetorvet. En patrulje kom frem til beværtningen, hvor gerningsmanden havde forladt stedet. Dørmanden havde grebet ind i en konflikt imellem to gæster for at tale dem til ro, da en mandlig gæst var opfarende og talte med store armbevægelser over for en kvinde. Dette resulterede i, at den mandlig gæst havde skubbet til dørmanden, som var faldet omkuld. Mens han lå på gaden blev han sparket i hovedet af samme mand, som herefter gik fra stedet i retning af Algade og parkeringspladsen bag Super Brugsen. Dørmanden var ikke kommet alvorligt til skade, men blev tilset på skadestuen. Politiet ledte efter den mistænkte mand i området omkring Roskilde Station.

Det lykkedes at finde frem til den mistænkte kl. 06.40, da han opholdt sig på en perron på stationen. Politiet anholdt en 22-årig mand fra Roskilde, som blev sigtet for grov vold og taget med til stationen til afhøring. Søndag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med begæring om varetægtsfængsling, og dommeren besluttede at fængslet ham i fire uger til d. 19. februar 2020.

Kommentarer