Dolce vita i det generøse Danmark

Der er penge nok i de offentlige kasser, men de går ikke til danskere. Mange i dette land føler derfor, at politikernes solidaritet med almindelige borgere er væk, og at politikerne mest er optaget af at hjælpe udlændinge. Lad os se på et par områder, hvor penge, der kunne finansiere danske ældre, syge og børn, går til udlændinge:

Dagpenge

I 2019 indgik EU-landende en aftale, der betyder, at udlændinge fra de øvrige 26 EU-lande kan modtage dagpenge efter kun én måned i Danmark. Rumænere, franskmænd, bulgarere mv. kan med andre ord få danske dagpenge efter kun at have snuset ganske kort til det danske arbejdsmarked. De kan også tage deres danske dagpenge med til udlandet i seks måneder. EU-aftalen gør det nemt for rigtig mange at udnytte det danske dagpengesystem, fordi Danmark har meget lukrative ydelser i forhold til andre EU-lande. Dagpengene er f.eks. ti gange så meget værd i Bulgarien som i Danmark. I perioden 2009-2019 er antallet af udenlandske dagpengemodtagere steget fra ca. 8.500 til lidt over 12.000. For 10 år siden var færre end hver tiende dagpengemodtager ikke statsborger i Danmark. I dag er tallet knap hver sjette.

Udenlandske studerende

Antallet af EU- og EØS-studerende på SU i Danmark er vokset fra 5.100 i 2014 til 11.900 i 2019. Tilbage i 2010 var det blot 300. I 2019 skønnes udgifterne til SU til studerende fra andre EU-lande samt EØS-lande som Norge at beløbe sig til 520 millioner kr. Ud over gratis uddannelse og SU kan udenlandske studerende også optage SU-lån, som mange af dem ikke betaler tilbage til Danmark. Deres samlede misligholdte gæld opgøres til 332 millioner kr. Det er rigtig, rigtig mange penge, det generøse Danmark bruger på at løfte andre landes uddannelsesbyrde.

Kontanthjælp

Når en EU-borger fyres efter 10 ugers arbejde i det generøse Danmark, henvender vedkommende sig til Jobcentret for at blive registreret som jobsøgende. Derefter søger EU-borgeren kontanthjælp. Det har han nu krav på at få i resten af de tre måneders ophold. Han kan få forlænget sit ophold i yderligere 3 måneder, hvis han ikke har fundet noget job.

Pensioner

I disse dage forhandler regeringen om en ny Arne-pension, som skal gå til personer, der har været mange år på arbejdsmarkedet. Planen er, at Arne-pensionen skal tildeles personer, der er født og har startet deres arbejdsliv i udlandet. Det gælder såvel EU-borgere som borgere fra Australien, Marokko og andre lande, som det generøse Danmark har pensionsoverenskomst med.

Gaveregn til sydeuropæisk dolce vita

Italien og Spanien har nogle af Europas laveste pensionsaldre, de mest ufleksible arbejdsmarkeder, lav produktivitet og ikke mindst høj korruption, men til gengæld elsker og dyrker de sydlandsk dolce vita, som de ikke kan undvære. Derfor har EU vedtaget en historisk stor gaveregn til Sydeuropa, som må få selv en meget gavmild dansker til at spærre øjnene op. Som ren gave skal Danmark nemlig betale 75 mia. kr. Til sammenligning kan nævnes, at de 16 danske supersygehuse tilsammen koster 50 mia. kr. Ydermere skal Danmark yde et lån på halvdelen af dette beløb, og den gæld kan vi jo også senere komme under pres for at eftergive. Det generøse Danmark er med andre ord med til at samle regningen op for fremtidig sydeuropæisk overforbrug.

Regningen for muslimsk indvandring

De officielle pris for muslimsk indvandring er ifølge Finansministeriet ca. 90 mia. årligt brutto, men den rigtige pris er der ingen, der kender. En detaljeret beregning, der kombinerer udgifter til asylmodtagelse, tolke, danskundervisning, integrationsindsatser, virksomhedspraktik, løntilskud, familiesammenføring (et beløb, der i 2015 løb op i 9 mia.), overførselsindkomster til herboende indvandrere og efterkommere samt afledte udgifter på en lang række ”bløde” områder var ellers i gang, men blev stoppet af Thorning-regeringen, da den tiltrådte i 2011.

Når det drejer sig om indvandringen pris, kan man levende forestille sig, at indvandrings-relaterede udgifter skjules i regnskaberne for de enkelte ressortområder. F. eks. kræver indvandrerbander øgede udgifter til politi og efterretningstjenester, der overvåger og bekæmper bandekriminaliteten, ligesom der er store udgifter til domstole, kriminalforsorg, særlige jobs til de unge kriminelle, væresteder og klubber, konsulenter, socialarbejdere, tryghedsskabende foranstaltninger, sociale ydelser mv.

Sammenlagt er det mange, mange milliarder kroner, det generøse Danmark hvert år betaler til udlændinge. Store tal bliver hurtigt svimlende abstrakte og giver ingen idé om, hvad man ellers kan få for et lignende beløb. Så her er et eksempel: 7 mia. kr. svarer til, at hver dansk pensionist kunne få forhøjet grundbeløbet med 12.000 kr.

Mens milliarder går således fra danskernes velfærd, sørger flinke folketingspolitikere for, at udlændinge har fri adgang til landets velfærdsydelser. Mon der findes et mere generøst folkefærd end danskerne?

André Rossmann