Domsforhandling i større sag om narko og våben

En 36 årig kvinde er af sammen med to mænd på henholdsvis 50 og 31 år af Sydøstjyllands Politi tiltalt for besiddelse af betydelige mængder narkotika med henblik på videresalg – kvinden endvidere for besiddelse af to pistoler.

Sagens domsforhandling  starter ved retten i Kolding den 17. januar, og fortsætter den 23., 25. og 30. januar 2019. Der forventes bl.a. under bevisførelsen afhørt 13 vidner.

Tiltalen mod kvinden og den 50 årige mand lyder på, at de den 3. maj 2018 var i besiddelse af 188,5 gram amfetamin, 54,1 gram hash, 28,5 gram MDMA, 2,5 ecstasypiller, 13,2 gram heroin, 4,82 gram kokain og 360 stk. diazepamtabletter med henblik på videreoverdragelse. Derudover er de tiltalt for i perioden fra 1. juli 2017 til 3. maj 2018 at have overdraget ikke under 5.051,50 gram amfetamin, ikke under 201,68 gram kokain, ikke under 428,4 gram hash, ikke under 13 gram MDMA og ikke under 47,5 stk. ecstasytabletter til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag.

De to har siddet varetægtsfængslet siden 3. maj 2018.

Den 31 årige mand er tiltalt for i perioden fra 1. september 2017 til 3. maj 2018 at have overdraget ikke under 3.790 gram amfetamin, 206,5 gram kokain, 41,50 gram MDMA, 50 ecstasytabletter og 100 gram hash til de to andre tiltalte.

LÆS OGSÅ:  Kokain, kniv og kontanter beslaglagt

Han har været varetægtsfængslet siden 29. maj 2018.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)