Site icon 24NYT

Dr. Jekyll og Mr. Hyde i EU’s flygtningepolitik

På den ene side forfægter de europæiske politikere den ubegrænsede asylret, der ikke kun er et ideal, men gældende lov i hele EU. De hylder derfor de græske grænsevagters indsats for at holde flygtninge og migranter ude af Europa.

På den anden side gentager de selvsamme politikere igen og igen, at den kaotiske situation ved de ydre grænser ikke må begrænse de mange flygtninges mulighed for at søge asyl i EU. Det skriver Christian Foldager i Berlingske.

EU’s ubegrænsede asylret er reelt en invitation til alle verdens flygtninge. De har dog kun juridisk, men ikke de facto krav på ophold i EU.

At give rettigheder til alle verdens flygtninge og samtidig kæmpe for at holde dem ude af Europa er både hyklerisk og uanstændigt.

 EU-politikerne tør imidlertid ikke konfrontere dette dilemma, men vil hellere fortsætte dobbeltspillet. Valget mellem idealer og realiteter synes at være uoverkommeligt for EU-toppen, der fremstår handlingslammet og ubeslutsom.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!