Drab i ligestillingens navn – af Nordens Dan Brown

Et dødsfald åbner op for en oldgammel kamp om ligestilling mellem kvinder og mænd. Kampen føres i det skjulte af en gruppe asatroende kvinder og kristne mænd. Midt i kampen lander det umage detektivpar Isabella Luz og Christopher Kingo, der prøver at finde sandheden om deres fælles veninde Dittes død.

Andet bind i den nordiske krimitrilogi ”Freja” af Martin Holmslykke udkommer d. 27.7.2020.

I første bind ”Frejas blod” bliver Ditte Freulich fundet død i sin bil. Der er et afskedsbrev, men Christopher tror ikke, Ditte har begået selvmord, fordi hun har en datter, Carla, på 6 måneder.

Christopher er biologisk far til Carla. Men hvem har dræbt Ditte? Og hvorfor? Det prøver journalisten Isabella Luz og piloten Christopher Kingo at finde ud af. Isabella kæderyger og har affærer med forskellige mænd, mens Christopher er bekymret for sin lilledatter. De er på sporet af en mordgåde med tråde tilbage i historien, men har Isabella en skjult dagsorden? Deres venskab bliver udfordret på den hæsblæsende rejse rundt i Norden, hvor det er svært at skelne ven fra fjende.

I andet bind ”Frejas vinger” ryger to personer overbord på Oslofærgen. Hvorfor følger de efter Christopher og Isabella? Og har det noget med nøglerne at gøre? I kampen mellem asatroende kvinder og kristne mænd viser Isabella en anden og ukendt side af sig selv. Christopher og hans datter Carla bor på Islands Brygge. Christopher er single og seksuelt uafklaret, men hans søster Winni er vendt hjem fra USA og tager sig meget af Carla. Christopher vil ikke tale med Isabella, efter at hun har forrådt ham. Han ønsker ikke at blive rodet ind i en malstrøm af drab, men spørgsmålet om mordet på Carlas mor Ditte spøger. Da en person prøver at dræbe Carla og Winni, er Christopher tvunget ind i kampen. Isabella redder Carla og Winni, og derfor tilgiver Christopher hende. Sammen tager de sagen op, og sporet fører rundt i Europa i jagt på historiske nøgler og sandheden

LÆS OGSÅ:  Reumert-vinderen Erasmus Montanus sættes op igen

Udvalgte anmeldercitater fra seriens første bind ”Frejas blod”:
”Bogen er en pageturner – havde svært ved at lægge den fra mig.” WilliamDam.dk
”Spændende og vellykket dansk konspirationskrimi.” DBC, Lektørudtalelse
”Forfatteren er blevet kaldt ”Nordens Dan Brown” og foretrækker fandenivoldske kvinder.” Bryggebladet.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)