DRAMA PÅ FYN: Udlænding overhælder sig selv med benzin og truer med at tænde ild

Torsdag den 14. december 2017 kl. 1440 modtog Fyns Politi anmeldelse via 1-1-2 om, at der på Jobcentret i Ringe, var en mandsperson, som truede med at overhælde sig selv med benzin og tænde ild. Pgl. medbragte en dunk med benzin

Der blev straks sendt politi, brandvæsen og ambulance til stedet. Mens politiet var på vej til stedet fik vi oplyst, at nu havde pgl. hældt benzin over sig, ligesom han holdt en lighter i hånden.

Han truede med at tænde ild på sig selv, hvis han ikke fik lov at tale med lederen på stedet. Lederen kom straks ud og talte med pgl. indtil politi og brandvæsen kom frem til stedet.

Manden lod sig uden problemer overtale til at komme ud fra stedet, hvor han blev anholdt og kørt til Odense politigård. Det var tydeligt at vedkommende havde hældt benzin på sig selv, idet han lugtede af benzin, ligsom hans tøj var gennemvædet af benzin.

Han blev ved anholdelsen også fundet i besiddelse af en virksom lighter.

Personalet på stedet er selvfølgelig meget chokeret over hændelsen, men heldigvis uskadte. Der vil blive taget hånd om personalet fra Jobcentres side.

Gerningsmanden er en 30 årig mand med udenlandsk baggrund, som bor i Kværndrup.

Han skal nu foreholdes sigtelsen for trusler om ulovlig tvang mod personalet på Jobcentret og afhøres nærmere til sagen.

LÆS OGSÅ:  21-årig forsøgt voldtaget

Herefter skal der ske en juridisk vurdering, om han skal fremstilling i Grundlovsforhør.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)