Dramatisk fald i Huaweis omsætning i Danmark

Det kinesiske mastodontselskab Huaweis omsætning i Danmark er næsten blevet halveret, skriver Børsen.

”Omsætningen ender i seneste regnskabsår på 481 mio. kr. mod 835 mio. kr. i 2019. Bruttofortjenesten falder ligeledes kraftigt fra ca. 330 mio. kr. til 210 mio. kr. Der er også tale om en halvering af bundlinjen, der i 2019 lød på knap 19 mio. kr., men i 2020 kunne årets resultat lige akkurat snige sig op på 9 mio. kr.

Huawei ramte det danske marked i løb for ti år siden, og fik relativt hurtigt indgået kontrakter med både TDC og teleselskabet 3.

Men da kontrakterne med de to selskaber udløb i henholdsvis 2019 og sidste år, blev Huawei skiftet ud med svenske Ericsson. Processen, der ledte op til teleselskabernes beslutning, skete ikke uden, at flere danske politikere udtrykte bekymring over sikkerheden med hensyn til Huaweis tilknytning til den kinesiske stat”.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)