I går aftes indløb der anmeldelse om, at en 14-årig dreng lige omkring klokken 18 stod foran butikken Fætter Guf på Lyngby Hovedgade, da tre unge mænd kom hen til ham og bad ham om at give dem hans jakke, hvis han ikke ville have problemer.
Den 14-årige gav dem jakken, og de tømte den for nøgler og pung, som han fik tilbage. Uden at sige noget tog de også drengens hue, inden de forlod stedet.
De tre mænd beskrives som:
A: dansk af udseende, 16-18 år, 180-185 cm, muskuløs af bygning, hvid i huden med kort lyst hår. Talte dansk.
B: mellemøstlig af udseende, 16-18 år, 170-175 cm, spinkel af bygning, brun i huden med kort sort hår. Iført sort kasket og blåt tøj. Talte dansk med accent.
C: mellemøstlig af udseende, 15-16 år, ca. 170 cm, spinkel af bygning, brun i huden med kort sort hår. Talte dansk med accent.