Hvis man er hvad man indtager, så vil danskerne gerne være trendy og kvalitetsbevidste vin- og alkoholforbrugere. I hvert fald hvis man ser på den stigende interesse for gode vin, drinks, avantgarde cocktails, og alt der følger med. Men det er ikke kun på barerne, at danskerne er vilde med at klinke glas med eksklusivt indhold. Samme nysgerrighed breder sig også til hjemmene.
Influencer og stylist, Jesper Klintdrup, forudsagde allerede i slutningen af 2017, at hjemmebaren ville blive in igen. Her to år efter er trenden fortsat spillevende, fortæller han:
– Hjemmebaren er i den grad tilbage i de danske hjem med alt hvad dertil hører af smukke krystalglas og lækkert tilbehør. Tidligere var hjemmebaren typisk forvist til herreværelset, men i dag er det i ligeså høj grad kvinderne, der deler interessen, og hjemmebaren er nu blevet en del af stuen, der vises frem med stolthed. Det har givet et helt nyt og spændende take på stylingen af hjemmebaren, når begge parter tager del heri, siger han.
Danskerne vil have stil og autencitet
Jimmi Hansen, ejer af webshoppen Daily-Living.dk, kan bekræfte tendensen. Daily-Living.dk har specialiseret sig i design og indretning af de danske hjem, og Jimmi Hansen kan tydeligt se, hvordan trenden med flotte vinreoler og hjemmebarer afspejler sig i salget:
– Om du er til vin, whisky, rom eller gin, følger der ofte et ønske om at præsentere de dyre dråber bedst muligt. Serveringen skal være i smukke og gerne eksklusive krystalglas, drinken skal mixes med lækkert udstyr og så skal det hele selvfølgelig opbevares i den rigtige vinreol, hjemmebar eller vintøndebar. For møblet afspejler dig, din hobby og din smag i indretning.
Særligt én vare har vist sig at være eftertragtet i udvalget af vinreoler og barskabe: vintønde udformet som barskab og vinreol med plads til alle slags flasker, glas og udstyr. Jesper Klintdrup forstår godt, hvorfor netop denne vare er populær:
– Mange vil automatisk tænke på den klassiske globusbar, når de hører ordet hjemmebar. Men globussen er efterhånden mere kitsch end fashionabel, og den er langtfra så eksklusiv og unik som tidligere. Globussens rolle er i de sidste par år blevet overtaget af barvognen med hjul. Barvognen er dog særligt populær hos kvinderne, hvor vinreoler og barskabe af vintønder er et eksempel på et maskulint, autentisk og alligevel elegant møbel, der egner sig perfekt til herreværelset eller vinkælderen, siger han.
Jimmi Hansen bekræfter, at det primært er mænd, der bestiller vintønderne hjem:
– De gode salgstal på vores vinreoler og barskabe bekræfter, at mændene går efter vintønderne, der udstråler maskulinitet, og kvinderne går efter vinreoler med et mere feminint udtryk. Det er spændende at følge med i, i hvilken retning hjemmebarstrenden vil gå, og jeg er sikker på, at jeg vil kunne se det på hvilke varer, der er mest efterspurgte på Daily-Living.dk, siger han.