Droner får fast plads i servicevognen

Om få år vil droner være lige så selvfølgelige og uundværlige hjælpeværktøjer for håndværkere og teknikere som skruemaskiner, trappestiger og arbejdslamper. Det forudser Jacob Palmqvist, produktchef hos Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller.

”Dronerne har potentiale til at rationalisere og effektivisere en lang række opgaver inden for service, vedligeholdelse og byggeri. Vi har kun set begyndelsen af dronernes indtog,” siger han.

Tror på droner
I Lemvigh-Müller tror man så meget på droner, at der er etableret et komplet produktprogram med droner, kameraer, stabiliserende kameraholdere og andet tilbehør, som håndværkere og teknikere kan få brug for.

Droner bruges allerede flittigt af beredskabs- og redningskorps, og ifølge Jacob Palmqvist behøver man blot kigge til Sverige for at se en langt større anvendelse af droner til dagligdags inspektionsopgaver i for eksempel virksomheder og ejendomsselskaber.

Opgaver løses hurtigere
”Inspektion og dokumentation ved hjælp af droner kan ofte gøre det langt lettere at skabe overblik over for eksempel en reparations- eller serviceopgave. Dermed kan arbejdet sættes i gang hurtigere og eventuelle følgeskader begrænses,” siger han.

Lemvigh-Müller forhandler dronemateriel fra en de førende producenter på området, DJI.