Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har været udsat for et hackerangreb, hvor uvelkomne har fået adgang til dets system til identitets- og rettighedsstyring. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse fredag.
Der er blevet hentet “en større mængde data”, og 200.000 nuværende og tidligere brugere kan være berørt af angrebet. DTU kan på nuværende tidspunkt ikke præcist fastslå, hvilke oplysninger der er hentet, eller hvor mange personer der er berørt, skriver det i meddelelsen.
24NYT: Der er fortsat et tydeligt gab mellem virksomhedernes og institutionernes opmærksomhed på cybersikkerhed og deres praktiske evne til at håndtere et angreb. Flere analyser peger på, at danske virksomheder og institutioner stadig mangler at udarbejde en beredskabsplan og teste deres beredskab i praksis. En plan er vigtig. Men en plan, der aldrig er testet, er ikke nødvendigvis et beredskab. Cybertruslen fylder mere på direktionsgangen, men på de fleste virksomheder og institutioner i Danmark ligger beredskabsplanerne stadig dybt i skuffen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)