24NYT har tidligere skrevet om et systematisk misbrug af medlemmernes penge i Akademikernes A-kasse, der har stået på i flere år.
A-kassens direktør, Michael Valentin, har brugt op til 250.000 kr. årligt på vinindkøb, eksotiske vinrejser og private vinfester, hvor bl.a. bestyrelsesformanden, Allan Luplau, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer var med. Luplau er adm. direktør i Sygeforsikring “danmark”.
Valentin blev efterfølgende afskediget, men en enig bestyrelse har besluttet at hævne sig på vicedirektør Lars Kreutzmann, der har ødelagt festen ved at afsløre Valentins misbrug, og har netop fyret manden, skriver Berlingske.
”Det ligner en hævnakt”, sagde talsmanden for dansk whistleblowerorganisation.