Site icon 24NYT

Dumpekarakter til sundhedsreformen

SVM-regeringens sundhedsreform er for nylig offentliggjort ved et stort anlagt pressemøde med deltagelse af regeringstoppen og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Der var ingen ende på lovprisningerne af indholdet. Bl.a. skal fem regioner nu reduceres til fire. Herudover skal der etableres 17 sundhedsråd, skriver en læser i Berlingske.

”Det hele bærer præg af et tredobbelt politisk kompromis, hvor der tages allehånde usaglige politiske hensyn til valgkredse og politiske ben i mængder. Det hele er garneret med en hel og aldeles uklar ansvarsstruktur og endnu mere administration, end der er i dag. Regionerne har i øvrigt år efter år støt øget antallet af medarbejdere knyttet til den administrative drift – og nu kommer yderligere et forvaltningslag ovenpå.

Danmark har et indbyggerantal i størrelsesorden som stor-Hamburg, så hvorfor fire regioner med tilhørende regionsråd og 17 sundhedsråd, som alle skal have administrativ betjening og naturligvis passende honorarer?

For efterhånden en del år siden havde vi fem offentlige telefonselskaber i Danmark, som var karakteriseret ved uendeligt megen dobbeltadministration. Der er vel ingen i dag, der kunne forestille sig, at der i Danmark i dag skulle være fem selvstændige telefonselskaber i så lille et land – nej vel?”

Exit mobile version