Hvis USA stopper med at sende den hjælp, Ukraine har brug for, er der velbegrundet tvivl om, hvorvidt de europæiske hovedstæder har evnen og viljen til at overtage det substantielle amerikanske bidrag, skriver Børsen.
”Hvad angår EU’s Ukraine-støtte, er det i høj grad den ungarske premierminister, Viktor Orban, der undsiger resten af europæerne. Et andet land, der volder problemer, er Slovakiet. Netop nu blokerer premierminister Robert Fico for EU’s 18. sanktionspakke mod Rusland. Pakken lægger op til, at EU forbyder al import af russisk gas fra 2027, men slovakkerne, der stadig er afhængige af russisk gas, frygter, at det vil få deres energipriser til at skyde i vejret. Og så er der alle de lande, særligt i den sydlige del af kontinentet, som langt fra bruger lige så mange penge på forsvar og Ukraine-støtte som f.eks. Danmark og lande i øst og nord. Det er f.eks. Italien, Spanien og Frankrig, hvor de offentlige underskud er tårnhøje”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)