Dyreværnsforening: Landbruget fortsætter lovbrud

Danske landmænd sender stadig højgravide køer til slagtning, selvom det er ulovligt. Det er status et år efter, at dyreværnsforeningen Anima kastede lys over gentagne lovbrud. Nu viser antallet af politianmeldelser i 2020, at problemet langt fra er løst.

I 2019 satte dyreværnsforeningen Anima fokus på en problematik, de færreste danskere er bekendt med, nemlig at danske mælkeproducenter hvert år sender tusindvis af gravide køer til slagtning. Flere er højgravide, og så er det ulovligt at transportere dem til slagteriet. Afsløringerne fik hundredvis af dyrevenner til at skrive til den daværende fødevareminister, Mogens Jensen, som besvarede henvendelserne med at kalde det for “helt uacceptabelt”, at landmænd sender højgravide køer til slagtning.

Men ser man på antallet af anmeldelser i 2020 står det klart, at højgravide køer stadig ender på slagteriet. 35 tilfælde blev således politianmeldt sidste år, og det uacceptabelt, mener Anima:

“Lovgivningen er lavet for at beskytte de mest udsatte dyr i produktionen. Det er brutalt at sende en ko til slagtning med en fuldt udviklet kalv i maven, og når man i landbruget lader det ske år efter år viser det en mangel på respekt for dyrene såvel som for det store flertal af forbrugere, der ikke synes, det er i orden at sende gravide køer til slagtning”, siger Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.

Lektor: “Dyr er gjort til biologiske fabrikker”
Lektor i bioetik, Mickey Gjerris, bekræfter, at der er god grund til, at det er forbudt at sende højgravide køer til slagtning:

LÆS OGSÅ:  Fremtidens sygdomsbekæmpelse: Styrk grisenes immunforsvar

“Grunden til, at man har lavet en regel om, at man ikke må fragte koen til et slagteri i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, er, at koen simpelthen er så besværet på det tidspunkt, at man mener, det er dårlig dyrevelfærd. Det siger næsten sig selv, at jo længere henne dyret er i drægtighedsperioden, jo mere besværet er dyret, så derfor bliver transporten mere belastende”, udtaler Mickey Gjerris til Anima.

Desuden mener Mickey Gjerris, at den rutinemæssige slagtning af gravide køer må ses som et udtryk for det store produktionspres, der kendetegner moderne mælkeproduktion og intensiv animalsk produktion generelt:

“Vi opfatter ikke dyrene som dyr, vi opfatter dem som biologiske fabrikker, der skal tjene vores formål, og på én eller anden måde er vi nået dertil, hvor vi slet ikke kan få øje på, at dyret har et formål i sig selv,” afslutter Mickey Gjerris.

Baggrund
Siden 2012 har der været 385 politianmeldte tilfælde, hvor en højgravid ko var blevet sendt til slagtning.

Antallet af politianmeldte tilfælde har fluktueret over de seneste år. I 2018 var det 34, mens det 2019 steg til 43.

Ud fra stikprøveundersøgelser fra Københavns Universitet estimerer Anima, at mælkeproducenter årligt sender over 40.000 gravide køer til slagtning hvoraf over 9000 anslås at befinde sig i sidste tredjedel af drægtighedsperioden. I det stadie er kalven nærmest fuldt udviklet.

LÆS OGSÅ:  Borgerforslag fra Dyreværnet skal forhindre ulovlig import af hvalpe fra de mange europæiske hvalpefabrikker

Når koen bliver slagtet, kvæles kalven i livmoderen. Det er usikkert, om kalven oplever kvælningen eller ej. Et flertal af eksperter finder det usandsynligt, at kalven er ved bevidsthed, mens et mindretal er uenige i den antagelse.

En YouGov-undersøgelse fra 2019 viste, at kun 7 % af danskerne ved, at man sender gravide køer til slagtning, hvis de fx bliver syge. Når de får det at vide, svarer to ud af tre, at de ikke synes, det er rimeligt at sende højgravide køer til slagtning.