Vi hører dagligt om russiske krigsforbrydelser i Ukraine. Påstande om overlagte beskydninger af beboelseskvarterer, nedskydninger af civilister, der står i kø for at købe mad, voldtægter mv. Ti millioner drevet på flugt. Vi har kun ringe muligheder for at verificere disse påstande/oplysninger, men Krigsforbryderdomstolen i Haag har indledt undersøgelser, så måske får vi en dag sandheden.
Man må håbe, at domstolen også undersøger de krigsforbrydelser, som regeringen i Kiev i 2014 skal have udsat indbyggerne i Luhansk og Donets for. Jeg linker til en dokumentar, som man skal have gode nerver for at se.
Dokumentaren ender desværre i den utilslørede antisemitisme. En mand taler om en “jødisk bøssekarl”, som han åbenbart mener står bag blodsudgydelserne, og ifølge filmen er det hele “zionisternes” skyld.
På den anden side hører vi fra en åbenbart russisk-hadende ukrainer, der ligner en fredsommelig intellektuel, men som åbent erklærer, at visse mennesker skal dræbes. Han tænker sikkert på russere, der bor i det østlige Ukraine.
Man kommer til at huske Timothy Snyders skelsættende bog, Bloodlands (oversat til dansk), der dokumenterer, hvordan Hitler og Stalin i fællesskab myrdede 14 millioner i det, der i dag er Hviderusland, Ukraine, Polen, det vestlige Rusland og de baltiske republikker.
Det had og den kynisme, der førte til disse rædsler, overlever åbenbart i bedste velgående. Jødehadet gør også.
Hvis denne krig nogen sinde ender, står flere tilbage med et forklaringsproblem.