Site icon 24NYT

Efterlyser vidner efter skud

Foto: Politiet.

Københavns Vestegns Politi efterlyser stadig vidner efter en mand blev ramt af et skud lørdag aften i Brøndby Strand.

Københavns Vestegns Politi efterforsker fortsat en skudepisode, hvor en 27-årig mand fra Brøndby Strand blev ramt af et skud lørdag den 3. juli 2021 lidt før klokken 18.

Ved episoden blev offeret angiveligt forfulgt i Brøndby Strand-området af en gerningsmand, som var mørk i huden, bar solbriller og muligt var maskeret ved munden.

”Vi arbejder på at klarlægge hændelsesforløbet og søger stadig vidner, som kan have set noget før, under eller efter skudepisoden omkring Kisumparken, Hallingparken, Ulsøparken, Bjerrelund, Markvej og Strandskolevej,” siger politikommissær Henrik Hougaard.

Offeret var i Brøndby Strand Centrum ved Rema 1000, da han fik hjælp af politi og ambulance.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!