Efterlysning af gerningsmand til forsøg på hævning med stjålet Mastercard

En mand forsøgte den 13. april at hæve kontanter ved Handelsbanken i Videbæk med et Mastercard, der blev stjålet ved et indbrud i en villa mellem Holstebro og Ulfborg. Politiet beder nu om borgernes hjælp til at identificere manden.

Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere en mand, som er mistænkt for at have forsøgt at hæve på et stjålet mastercard i Handelsbanken i Videbæk den 13. april 2019.

Kl. 14.02 indfandt en delvis maskeret mand, iført cap og solbriller, sig ved hæveautomaten, hvor han forsøgte at hæve på det stjålne mastercard, der hidrørte fra et indbrud i en villa mellem Holstebro og Ulfborg, hvor der, foruden mastercard’et, blev stjålet smykker, bestik, parfumer m. m.

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningen i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere den mistænkte som beskrives som:

A: mand, 20 – 25 år, 180 – 190 cm høj, almindelig af bygning, blondt kort hår, iført mørk jakke med orangefarvet lynlås på venstre ærme, blå cowboybukser og mørke sko, maskeret med mørke solbriller med forgyldt stel og cap af mrk. Nike.
Borgere, der har oplysninger om mistænktes identitet eller opholdssted, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Sagen har journalnummer: 4100-75211-00314-19.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)